Da hunden Figgy kom op i en alder af 18 år, begyndte han at snuble ind i tingene derhjemme, og ulykkerne blev stadig hyppigere. Selvom der ikke er noget underligt ved, at sådan noget sker, når hunde bliver ældre, så havde ejerne ingen overbærenhed over for dette. De syntes, at deres hund var blevet “dum”. Af den årsag vurderede de, at det bedste ville være, hvis Figgy blev aflivet, men det ville dyrlægen ikke være med til.
Parret, som ejede den lille hund Figgy, bebrejdede ham, at han var blevet “så dum”, fordi han gik ind i ting og var ude for små ulykker af og til.
De tog Figgy med til dyrlægen, for at lade ham sove ind, men dyrlægen syntes ikke, at det var det mindste nødvendigt. Selvom undersøgelserne viste, at gamle Figgy havde mistet sit syn og at flere tænder var dårlige, så var han ellers frisk, og at aflive ham ville være grusomt.
Da personalet på klinikken hørte, at ejerne ikke længere ville have den “dumme hund”, så tilbød de at overtage Figgy.
Dyrlægen ville ikke aflive hunden
Klinikken kontaktede Muttville Senior Dog Rescue, en organisation, som tager sig af efterladte hunde, i håb om at kunne finde en adoptivfamilie til dem.
Figgy kunne flytte til hjemmet i San Francisco, og der gik ikke længe, inden der dukkede en familie op, som ville have ham for den han er.
En kvinde, ved navn Eileen, havde adopteret gamle hunde fra Muttville Senior Dog tidligere, og så derfor intet som helst problem med, at Figgy så dårligt og var “gammel”.
Figgy var overlykkelig over at flytte ind i et hjem, hvor han var ønsket, men én som var endnu gladere, var Eileens lille datter, som ikke kunne stoppe med at kramme den lille hund.
Figgy var ikke vant til at få så meget kærlighed og stortrivedes i sit nye hjem.
Havde dyrlægen gjort som parret sagde, var en rask hund blevet aflivet, fordi den var “dum”. Nu fik Figgy i stedet et nyt hjem, hvor han blev omgivet af den kærlighed han fortjener.
Del gerne for at hylde dyrevenner, som ser dyrs værdi og kæmper for dem.
