Pindsvinet Spikey kunne have gået en trist skæbne i møde, da han blev fanget i en fælde hos en kartoffelavler i Hoedspruit i Sydafrika.
Bonden havde set, at nogen gik og spise hans afgrøder og satte en fælde op for at fange, hvad det end var. Men han havde ikke regnet med at fange et pindsvin.
Spikey var bare en unge og ude af stand til at klare sig selv, så bonden var klar over, at han måtte gøre noget.
Men i stedet for at aflive Spikey kontaktede han Daktari Bush School and Wildlife Orphanage og spurgte, om de kunne tage ham.
Daktari passer på skadede og forældreløse dyr i Sydafrika. De uddanner sågar børn i området i, hvordan man passer på dyr og miljø.
Ian og Michele Merrifield arbejder på Daktari, og de tilbød at adoptere lille Spikey.
Ian og Michele havde aldrig taget hånd om et pindsvin før, så de begyndte at læse op på, hvad lille Spikey skulle have for at have det godt.
De madede ham med flaske til en start, men der gik ikke længe, før han kunne spise rigtig mad. Og nøj, hvor han elskede mad!
Spikey blev hurtigt populær blandt børnene på skolen. Han spise og sov meget af tiden, men han kunne også lege lidt med sine nye venner.
Spikey elskede at være tæt og putte, præcis en hund. Han sad gerne på nogens knæ, mens han blev kløet bag ørene.
Tiden gik, og Spikey blev større. Han boede på skolen i et år, inden Ian og Michele til sidst besluttede, at det var tid til at sætte ham fri. Han var klar.
De slap ham fri, men blev ved at lægge mad ud. Spikey kom og gik, som han ville, og han så ud til at have det godt.
Men en dag skete noget. Efter at have været væk lidt kom Spikey pludselig tilbage – med en overraskelse.
Det viste sig, at Spikey var en hun – og med sig havde hun to unger.
Ian, Michele og eleverne på skolen var ovenud lykkelige. De havde været overbevist om, at Spikey var en han, og ingen havde regnet med familieforøgelsen.
Ungerne var lidt nervøse over at være omkring mennesker og ikke så vant til dem som Spikey. Ian tror, at Spikey var stolt og ville vise ungerne til sin adoptivfamilie.
“Det er vidunderligt at se, at Spikey lever livet fuldt ud i det vilde og har sin egen familie. Jeg føler mig som en stolt forælder”, siger Ian til The Dodo.
Sikke en fin historie. Jeg er glad for, at Spikey kunne komme til så god en adoptivfamilie. Nu ønsker vi hende held og lykke med sin egen lille familie!
Del gerne dette med dine venner, hvis du også blev glad!
