Personalet på dyreinternatet havde aldrig set en så vanrøgtet hund før.
Så tog de en beslutning, der endte med at redde den stakkels lille hund.
På Wyandotte Animal Shelter i Michigan oplevede personalet for nylig et af de mest tragiske tilfælde af vanrøgt, de nogensinde har set. Hunden Pixie kom ind med en pels, der var så sammelfiltret og lang, at hun næsten ikke kunne bevæge sig.
Ved første øjekast ville ingen have gættet, at der gemte sig en sød lille hund under al pelsen.
Personalet på dyreinternatet fortæller, at Pixie var blevet indleveret af sin ejer, som desværre ikke havde været i stand til at passe hende, hvilket førte til hendes alvorlige tilstand. Selvom ejeren havde svært ved at give slip på hende, var beslutningen om at efterlade Pixie på dyreinternatet den bedste for hende.
“Han havde svært ved at skilles fra hende, men han vidste, at det var nødvendigt for hende, så hun kunne få et bedre liv,” forklarer personalet i et opslag på Facebook.
Fik en tiltrængt trimning
Pixies rejse mod et bedre liv begyndte med en tiltrængt klipning.
Wyandotte Animal Shelter kontaktede The Downriver Grooming Co. for at arrangere en akut klipningssession, som skulle befri Pixie fra den sammenfiltrede pels.
“De tog imod hende inden for få minutter efter vores opkald, og i tre timer arbejdede de utrætteligt for at befri hende fra den sammenfiltrede pels,” forklarer dyreinternatet.
Da klipningen var færdig, stod en fuldstændig forvandlet Pixie nu tilbage.
“Denne lille pige vejede blot 2,5 kg, men så meget større ud på grund af den sammenfiltrede pels,” forklarer dyreinternatet og tilføjer, at hun havde det overraskende godt tages hendes tilstand i betragtning.
Har fået et nyt liv
Blot et par dage efter forvandlingen blev der skrevet endnu et lykkeligt kapitel i Pixies liv. Hun blev nemlig adopteret af en ny familie, som agter at give hende al den kærlighed, som hun fortjener.
Hvor er det hjertevarmende at se, at den lille hund endelig slap ud af sit pels-fængsel. Tak til alle involverede!