Foto: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi

Politiet efterlyser rette ejermand: Savner du en kælegris?

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder offentligheden om hjælp til at finde ejeren af en kælegris, som torsdag formiddag blev indfanget på Næstvedvej uden for Vordingborg.

Der er tale om en lille kælegris, som er sort og har hvide klove.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi

Den lille gris er ikke mærket, og derfor har det ikke været muligt for politiet at finde frem til dens retmæssige ejer.

Foto: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi

Politiet har valgt at offentliggøre en række billeder af kælegrisen i håb om, at nogen genkender den og ved, hvor den hører hjemme.

Foto: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi

– Hvis du kender til grisen eller ved, hvor den hører til, hører vi gerne fra dig. Ring til politiets servicecenter på 114, lyder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så grisen kan komme hjem til sin ejer!