Politiet får et tip om truede dyr – det de finder knuser alle

Det lokale politi blev mødt af et helt utroligt syn tirsdag aften, da et tip fik dem til at bryde ind i et hjem i Toliara på Madagaskar.

Udefra så det hvide hus ganske almindeligt ud, men hvad man ikke kunne se var, at det faktisk gemte på en sørgelig hemmelighed.

Det skriver The Dodo.

Inde i huset fandt politiet nemlig intet mindre end 11.000 stråleskildpadder, som er en kritisk truet dyreart.

Foto: Turtle Survival Alliance

Stråleskildpadden ser helt særlig ud med sit høje skjold, som har et stjernemønster. Dette kendetegn har gjort skildpadden til et eftertragtet kæledyr rundt omkring i verden.

Derfor bliver den løbende smuglet fra det sydlige Madagaskar og sejlet til asiatiske lande, hvor skildpadden bliver solgt som kæledyr.

Rick Hudson, som er direktør for organisationen Turtle Survival Alliance, mener at det samme var skæbnen for de mange stråleskildpadder i det hvide hus:

“Hele huset var fyldt. Hvert værelse var dækket af skildpadder. Dette er den største konfiskering, vi nogensinde har håndteret af nogen skildpaddeart. Det er monumentale proportioner,” siger Rick Hudson til The Dodo.

Foto: Turtle Survival Alliance

Lige nu ved man ikke, hvor længe skildpadderne var spærret inde i huset. Men skildpadderne blev ikke passet ordentligt. Ifølge Rick Hudson fandt man hverken mad eller vand i huset.

Okring 300 af stråleskildpadderne er foreløbig døde af vanrøgt.

De mange skildpadder er nu blevet bragt til et internat for skildpadder i nærheden, hvor de bliver plejet sammen med de skildpadder, som allerede boede på internatet.

Turtle Survival Alliance har sendt dyrlæger afsted for at hjælpe internatet med at passe de mange skildpadder, som forhåbentlig kan slippes fri i naturen bagefter.

Hvor er det skønt at skildpadderne blev fundet og får den hjælp, som de havde rigtig meget brug for. Det er så godt, at der er findes mennesker og organisationer, som hjælper truede dyr. Del gerne denne artikel på Facebook for at gøre opmærksom på den fantastiske indsats, som de gør for dyrene!

Exit mobile version