Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet har brug for hjælp: Hvem ejer denne hundehvalp?

Politiet har fundet en hundehvalp, som savner sine ejere. Derfor beder de danskerne om hjælp til at finde dem!

Syd- og Sønderjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde ejerne af en lille hundehvalp.

Hvalpen er fundet i Lunde nær Nr. Nebel den 7. februar.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

I håb om at nogen genkender den lille hund, har politiet valgt at offentliggøre et billede af hvalpen.

Politiet oplyser desuden, at hvalpen er en hanhund og omkring tre måneder gammel.

Hvis du genkender hvalpen eller kender dens ejer, så kan du kontakte politiets servicecenter på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så den lille hvalp kan komme hjem til sine ejere!