Det hele begyndte lørdag morgen, da Kareem fra Lakeland Police Department i Florida så en lille hvalp vandre helt alene rundt i et boligområde. Hun havde ikke noget halsbånd på, og politimanden kunne ikke få øje på ejeren. Kareem kunne ikke efterlade den lille sagesløse hundehvalp til sin egen skæbne, så han besluttede sig for at tage den med på stationen. Da hans vagt sluttede, tog han hunden med hjem.
Den næste dag fortsatte han sin søgen efter hvalpens ejer, men uden resultat. Der var ingen henvendelser, og det virkede til, at hunden var hjemløs. Han var nødsaget til at passe på hunden endnu en nat.
Næste morgen tog Kareem hvalpen med til SPCA Florida, hvor han mødtes med en dyrelæge, så han kunne få afklaret om den lille hvalp var såret eller syg. Men han var træt efter sine lange vagter, og faldt derfor i søvn i venteværelset. Ved siden af ham faldt den lille hvalp også i søvn.
A @LakelandPD officer rescued a puppy, brought it to @spcaflorida and dozed off while waiting for the vet. ♥️ pic.twitter.com/4Smd33LEWk
— Kaitlyn Pearson (@KR_Pearson) May 23, 2016
“Jeg gik ind, og det var på det tidspunkt, jeg så ham og hvalpen. Han var udmattet, hvalpen var udmattet, og de sov begge to. Det var et af de øjeblikke, der bare griber i ens hjerte. Han var så fast besluttet på at hjælpe hende.”, fortæller Connie Johnson fra SPCA til The Dodo.
Kareem ventede i tre timer, mens dyrelægerne undersøgte og tog prøver af hvalpen. Han var træt, og sov i venteværelset – men han overvejede aldrig at tage hjem. Kareem var fast besluttet på, at hvalpen skulle have den hjælp, hun havde brug for.
The LPD says Officer Kareem Garibaldi saw the dog running around without ID. @LakelandPD @spcaflorida pic.twitter.com/tZ8ZtiezZ1
— MarcusGraysonWTSP (@10NewsMarcus) May 24, 2016
Hunden var heldig, eftersom hun blot havde et par flåter i pelsen, men ellers var hun helt frisk og rask.
Efter hvalpen var blevet undersøgt, tog Kareem hende med tilbage til politistationen. Det var her, miraklet skete! En af hans kolleager så hvalpen, og forelskede sig i hende. Og det var på den måde, at den lille hvalp fik sit nye hjem.
Mange tak Kareem, for dit store hjerte og din beslutning om at hjælpe hvalpen med at få en ny chance i livet. Der er ingen der ved, hvordan hun endte på gaden helt alene, men én ting er sikker: hun kommer aldrig til at være alene igen!
Billederne af Kareem i SPCA’s venteværelse spredes nu som en løbeild på de sociale medier, og han er blevet en vaskeægte berømthed. Hvilket jeg godt kan forstå!
Del denne skønne historie med dine venner, så flere kan læse om Kareems indsats for at hjælpe den lille hvalp!
Newsner kæmper dyrenes sag. Følg os på Facebook, hvis du også gør.