
Flere ulve i Danmark skal skydes, lyder det fra ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S).
Nu er debatten her igen.
Hvad skal der ske med ulvene i Danmark?
Spørger man ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), så er svaret klart: flere af dem skal skydes.
Det udtaler han til TV 2.
Det er ikke længe siden, at ulvene i Danmark var på tapetet.
Dengang lød det fra folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), at man skulle sende nogle af ulvene fra Jylland over til Sjælland.
Nu lader det dog til, at man i stedet vil vælge en anden tilgang.
Ifølge Jeppe Bruus skal flere af ulvene i Danmark skydes.
– Det er det, jeg arbejder for. At vi i Danmark selv skal have lov at regulere ulvebestanden, udtaler han til TV 2.
Der skal være en balance
Hertil udtaler ministeren, at der skal kunne være en balance mellem ulve og fåreavl, så avlerne ikke lever under et pres fra ulvene.
Ifølge mediet er der ikke et svar på, hvornår man kan gå i gang med at regulere bestanden.
Han er dog i dialog med forvaltningen om at få bortskræmt de ulve, der kommer for tæt på byerne, og om at fåreavlerne får ulvesikrede hegn.
TV 2 skriver, at mødet med fåreavlerne sker på baggrund af et angreb i Nordvestjylland, hvor 17 får blev fundet dræbt.
Det er første gang, at et ulveangreb har fundet sted, selvom der var opsat et ulvesikret hegn.
Hvad tænker du om idéen? Skriv i kommentarsporet, og lad os høre din mening. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
LÆS MERE:
° Politiker med vildt forslag: Send ulve over til Sjælland
° Nu kommer fåreavler med opråb om ulve i Danmark