Seriemorder parterer og lemlæster uskyldige dyr, spreder skræk og rædsel blandt hele landets dyreejere

Vi advarer mod ubehageligt indhold:

En seriemorder er på fri fod i England, og spreder skræk og rædsel blandt landets kattejere.

Han dræber og lemlæster sine ofre, og går ifølge pressen under navnet ”The Croydin Cat Killer”.

Chantelle fandt sin kat død med indvoldende liggende uden for kroppen. Hvis hun havde låst sin kat inde om natten, ville Scooter stadig have været i live, fortæller hun til BBC.

Chantelle gik ud for at lede efter sin kat Scooter om morgenen, hvor en nabo fortalte hende, at han havde fundet hendes kat død, skriver Expressen.

©Facebook/South Norwood Animal Rescue and Liberty – SNARL

Chantelle gik ind for at hente et tæppe for at dække sin kat, men da hun kom tilbage, var han væk.

Først troede hun, at han var blevet kørt over, selvom der kører meget få biler i området.

Vidner fortæller, at Scooter havde ligget på maven med afskåren hale. Selv maven var sprættet op, og et stykke derfra fandt man hans indvolde.

I det øjeblik forstod Chantelle, at der ikke længere var tale om en ulykke.

Hun havde læst om en vanvittig kattemorder i Londons forstæder, men havde ikke forventet, at det kunne ske for hendes kat.

– Jeg har aldrig været nervøs i hele mit liv, men nu har han ødelagt den ro, vi har følt tidligere, siger hun til BBC.

Ifølge myndighedernes oplysninger har kattemorderen været aktiv siden 2015.

©Facebook/South Norwood Animal Rescue and Liberty – SNARL

Politiet er overbeviste om, at der er tale om en mand, og ifølge BBC kan han have slået over 370 dyr ihjel, hvoraf de fleste har været katte.

Kattemorderen slår ofte til om natten, og han bruger mad til at lokke dyrene til sig.

Han lemlæster dyrene, antageligt et andet sted, hvorefter han lægger dem tilbage i nærheden af det sted, hvor han tog dem.

Privatdetektiv jagter kattemorderen

Nu er en privatdetektiv, Boudicca Rising, blevet ansat af en dyreorganisation for at finde frem til morderen, og hun arbejder tæt sammen med politiet.

Seriemordere er ikke lette at fange, men Boudicca har høje forhåbninger om, at han snart sidder bag tremmer.

”Der vil gå år, før vi fanger ham, men vi skal nok lykkes”, siger hun ifølge Expressen.

©Facebook/South Norwood Animal Rescue and Liberty – SNARL

Nu krydser vi fingre for, at han snart fanges, så flere uskyldige dyr undgår at gå en forfærdelig død i møde!