For den lille kalv Blitzen skulle landboauktionen udvikle sig til alt andet et sjov, da personerne omkring hende kaldte hende for skrald.
Men blandt personerne stod der en ægte dyreven, Susie. Hun kunne ikke bare stå og se på – hun vidste, at den stakkels kalv havde brug for hjælp.
Da Blitzen bare var et par dage gammel, blev han adskilt fra sin kære mor på mælkegården. Han vejede kun 16 kilo, og var tynd og svag. Blitzen blev sat til salg på en landboauktion, men de tilstedeværende ville langt hellere have en stærkere og større kalv. Folk på landboauktionen kunne ikke lide, hvad de så og kaldte hende for “skrald”, og gjorde nar af den stakkels kalv.
Men blandt de tilstedeværende var Susie, en ægte dyreven. Hun kunne ikke holde ud at se, hvad stakkels Blitzen blev udsat for – og besluttede sig for at tage ham med hjem.
Susie arbejder på et dyrehjem, hvor dyrene får en ny chance i livet. Mens hun købte Blitzen, valgte hun også at tage sig af to andre kalve, Alexander og Lawerence, fra andre mælkegårde, der var blevet udsat for samme tilråb fra publikum på auktionen.
Hun tog de tre kalve med til et nærliggende dyrehospital, eftersom de var underernærede og svage, hvor de modtog pleje og behandling.
Velankommet til deres nye gård gav Susie og hendes venner kalvene al den kærlighed og mad, de havde brug for. De blev hurtigt stærkere og begyndte at tage på – og energien i deres øjne begyndte at komme tilbage.
Nu kunne livet endelig begynde.
På den store gård fik kalvene al den kærlighed, de fortjente. I løbet af vinteren får de lov til at lege i sne, og om sommeren kan de nyde livet i det grønne græs og løbe frit rundt på markerne.
Susie dokumenterede, at Blitzen fik det bedre, og nu er hun blevet den smukkeste, sundeste og gladeste ko, som hun engang drømte om at blive. Alt takket være en venlig sjæls instinkt, da hun så et dyr i nød.
Jeg bliver så rørt, når jeg læser om mennesker som Susie. Blitzen og hendes to nye venner overlevede heldigvis, og sammen kunne de få en frisk start på livet og leve i frihed.
