Tragisk dyremishandling i Rødovre gør folk rasende: Hunden Frankie har fået fjernet øje efter vanrøgt

Sidste uge måtte Dyreværnet træde til, da en hund og en skildpadde var blevet fundet i elendig forfatning.

Det var ikke ligefrem et glædeligt syn, der mødte politiet, da de sidste uge måtte komme en hund og en skildpadde til undsætning i Rødovre.

Da de stoppede en bil i København blev de bekendt med de to dyr, der i al hast måtte køres til akut behandling hos Dyreværnet i Rødovre ifølge Se og Hør.

Her konstaterede dyrlægen på stedet, at den franske bulldog Frankie kun vejede 7,3 kilo, hvor den burde veje 12-13 kilo.

Øjne var skadet

Men ikke nok med det så var hundens tænder og øjne også meget medtagede, og derfor har den lige foreløbigt fået fjernet fire tænder på grund af paradentose.

Desuden har hunden, der har navnet Frankie, skader på begge øjne og har fået bortopereret det ene øje på grund af det.

Hundens beskadigede øje udviklede sig i en uheldig retning, mens den var i Dyreværnets hænder på grund af et sår på hornhinden, og det andet øje vil skulles dryppes resten af livet, lyder det fra dyrlægen.

Den lille skildpadde er en såkaldt maurisk landskildpadde, og den var også i elendig forfatning, da politiet fandt den efter at have boet i en lille kasse.

Frankie
Foto: Dyreværnet

Plejefamilie søges

Skildpadden havde derfor meget lidt muskelmasse og var meget dehydreret, men heldigvis blev dyrene fundet tids nok til, at politiet kunne hjælpe dem.

Skildpadden får nu pleje af Dyreværnets krybdyrsspecialist Claus Thomsen, mens hunden Frankie er kommet i en plejefamilie.

Det er nemlig håbet, at han kan komme sig så meget, at han kan komme i yderligere behandling på dyrehospitalet.

Han skal gerne have lidt mere sul på kroppen, inden det er forsvarligt at lægge ham i narkose.

Hund er i pleje

Plejefamilien vil tage sig godt af den og sørge for, at hunden kommer på ret køl igen, indtil den er klar til at blive adopteret.

Frankie får medicin og skal vænne sig til at kun at have et øje, inden den er klar til forhåbentligt at finde en ny familie, lyder det nu.

– Hunden var meget medtaget, da den ikke havde fået den rigtige pleje eller ernæring, og som fransk bulldog havde den heller ikke fået den rigtige pelspleje, siger Dyreværnets dyrlæge Josefine Bruhn-Andersen til Newsner Danmark.

Hunden har også stadig en tandkødsbetændelse, der skal plejes senere, og får lige nu en masse smertestillende samt vitaminer for at komme til hægterne igen.

Vi håber på det bedste for Frankie og skildpadden!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!