To kaniner er døde på grund af chok over fyrværkeri nytårsaften, og nu sættes der fokus på, om fyrværkeri til private helt skal forbydes.
Det skulle egentlig være en festlig aften for de fleste, da der sidste uge blev fejret nytår, men det var det langt fra for de to kaniner Gertrud og Chip.
De fleste ved, at vores hunde ikke ligefrem nyder de to dage, hvor der må affyres fyrværkeri i Danmark, men utrygheden gælder altså også andre husdyr.
Kaninejeren Ida Anderson fra Fyn var så uheldig, at hun endte med at miste kaninen Chip, da en gruppe mennesker valgte at affyre fyrværkeri ved indhegningen, hvor kaninen opholdt sig.
Kaninen Gertrud døde
Den lille kanin Chip blev så bange, at den endte med at dø af hjertestop, fremgår det af et opslag fra Kaninværnet.
Se opslaget herunder eller klik her.
Det var dog ikke den eneste kanin, der kom galt afsted, for også familien Gemmer mistede deres kanin Gertrud nytårsaften, da den døde af hjertestop.
Tragedien skete kl. 13:15 i forstaden Seden i Odense, og det var tre hætteklædte drenge, der nærmede sig lejlighedskomplekset Porthuset, da det skete.
Mor skreg
Der blev så affyret et hjemmelavet kanonslag nedenfor familiens altan, og det er et stort tab for ejerne, der nu kun har deres anden kanin Stuart tilbage efter at have haft Gertrud i fem år.
Familiens anden kanin Stuart spjættede nervøst på altanen, og den løb væk, da Nichlas Gemmer nærmede sig, fordi den var bange, for det plejer den ikke at gøre.
– Det er frygteligt, at nogen kan finde på det. Pludselig ser jeg et lysglimt, og så hører jeg bare min mor skrige ‘Neeej’. Men de er over alle bjerge, og da det går op for os, hvad der er sket, er vi selvfølgelig helt ude af den, siger Nichlas Gemmer til B.T.
Fyrværkeri skal forbydes
Det er bestemt ikke første gang, at familien har set hætteklædte drenge går rundt i kvarteret og kaste fyrværkeri efter folk, og Nichlas Gemmer besluttede sig straks for at forsøge at fange dem.
“Vi deler disse tragiske historier for at sætte fokus på, hvor farligt fyrværkeri kan være for vores kaniner. Kære politikere, fyrværkeri til private bør forbydes! Fyrværkeri har alt, alt for store konsekvenser for vores familiedyr og ikke mindst naturens dyr”, fremgår det af Kaninværnets opslag.
Hvor er det bare tragisk – vi bør være mere opmærksomme på vores kaniner derude!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Jessica fandt lille skabning i sin have – nu er dyret vokset op til en fuldvoksen skønhed
° Hund og kanin sover sammen – omfavner hinanden og får alles hjerter til at smelte