Tyren avles til at give mere kød: Se hvad der sker da den prøver at bevæge sig

Belgisk blåkvæg er resultatet af 50 års avlsarbejde i Belgien. Målet var at skabe en race, som gav meget mælk og kød – noget der lykkedes.

Men dyrene har desværre fået helbredsproblemer og lider. Eksempelvis er avlen bygget på kejsersnit.

For nogle år siden blussede debatten op i Europa, og holdningerne var mange og stærke. I 2011 skiftede Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark navn til Blåkvæg Danmark – og i den forbindelse skiftede racen i Danmark navn til dansk blåkvæg. Landsforeningen ville nemlig tage afstand fra de belgiske avlsmetoder såsom forebyggende kejsersnit.

Forskellige dyrearter er blevet opdrættet og avlet i tusindvis af år. Mennesker har markant forandret de fleste husdyr, hvilket gør det let at skelne dem fra deres forfædre.

Moderne kreatur nedstammer eksempelvis fra den urokse, der levede i Europa, Asien og Nordafrika.

Belgisk blåkvæg blev eksempelvis skabt i 1800-tallet som en krydsning mellem sortbroget hollandsk og rødbroget korthornskvæg. På grund af krysningen blev farven næsten blåskimmelagtig.

Wikipedia

Kødkvæget er ifølge mange et af de mest skræmmende eksempler på, hvad der sker, når mennesker piller ved naturen.

Racen kritiseres for at være “omvandrende kødfabrikker”, og den har en enorm muskulatur. En fuldvoksen tyr vejer tit mellem 1,1 og 1,2 ton. I dyrets krop er der skabt et protein, som regulerer muskelvæksten, hvilket lader musklerne vokse sig meget større end normalt.

Det er rapporteret, at den genetiske mutation giver en række andre effekter såsom deforme kæbepartier og forstørrede tunger, som gør det svært for kalven at die.

Mutationen kan også give underudviklede organer – lever og lunger er betydeligt mindre end hos almindelige kødracer, og det kan føre til åndedrætsbesvær, hjerteproblemer og infertilitet, skriver Illustrerad Vetenskap.

I Sverige har flere slagterier og forhandlere boykottet kødet, og det har gjort det svært for de avlere, der stadig findes i Sverie.

“Racen er bærer af defektgenet for dobbeltmuskulatur (muskelhypertrofi), som indebærer både kælvningsproblemer, svagere knogler og misdannede, vigtige indre organer. At rutinemæssigt bringe dyr til verden ved kejsersnit er uetisk, kræver antibiotikabehandling og indebærer lidelse for dyret. At bruge belgisk blåkvæg i krydsavl er uacceptabelt, eftersom defektgenet videreføres inde i svenske husdyr”, skriver Svensk Dagligvaruhandel i sin brancheoverenskomst.

Men svenske Lantbrukets Affärstidning har skrevet, at det ikke er noget absolut boycut – svenske avlere af racen har vidnet om, at de kan sælge kødet uden problemer.

Hvad synes du om denne ekstreme behandling af dyr? Se videoen herunder og del gerne din holdning på Facebook!

 

Læs mere om...