”Varulv” sniger sig langs vejkanten: Måneder senere nærmer modig fremmed sig og indser den frygtelige sandhed

De fleste lærer fra barnsben af, at man ikke må klappe dyr, uden først at bede om lov. For selvom de fleste hunde er søde, findes de, som ikke kan lide at blive klappet af fremmede.

I værste fald bliver de så bange, at de bider i ren refleks. Og det er hverken sjovt for dem, som bliver bidt, eller for hundeejeren.

I måneder havde et varulvslignende dyr sneget sig omkring i mørket. Der gik flere måneder, inden nogen overhovedet turde nærme sig.

Dyret så ikke rigtig friskt ud, det var skind og ben, og flere steder manglede det pels. Rundt om halsen var pelsen lang, og det lignede nærmest en lang man. Dyret haltede, da hun nærmede sig og lignede virkelig et skræmmende væsen.

Jeg kan forstå, at mange blev bange, da de så bæstet snige sig rundt ved vejkanten.

Til sidst var der en kvinde, som opdagede dyret, og hendes nysgerrighed fik hende til at stoppe og tage et billede. Hun publicerede billedet på Facebook og bad nogen hjælpe hende med at finde ud af, hvad det var, hun havde set.

Hundeelsker og stifter af Bowes Adoptable Rescue Pups, Megan Bowe, så indlægget og tog straks derhen.

“Jeg begyndte næsten at græde, da jeg så, hvor dårlig form han var i. Han var deprimeret og kunne dårligt stå op,” sagde Megan til The Dodo.

For det var intet udyr, som hjemsøgte området, men en meget syg schäfer, som var tæt på at dø.

Megan indså, at hun var nødt til at hjælpe ham hurtigt, hvis han skulle overleve.

Hun nærmede sig hunden, som hun begyndte at kalde for King, og selvom han så skræmmende ud, så viste han ingen aggressive tendenser. Det var som om, at han forstod, at han endelig ville få hjælp.

Tog King til dyrlægen

Megan tog King med til sin bil og kørte ham til dyrlægen.

Der kunne man konstatere, at han havde bækkenbrud, brud på halen og skab. Det så ud som om, at han var en meget gammel hund, men det viste sig, at han kun var omkring et år.

“Min dyrlæge tror, at han er blevet påkørt af en bil, det ville forklare, hvorfor hans hale var så skadet også. Den skade fik han for flere måneder siden.”

For da jeg fik fat i ham, var den allerede begyndt at vokse forkert sammen. Med et skadet bækken kunne han ikke gå langt for at lede efter mad, han var utroligt tynd og dehydreret.”

Fordi skab er meget smitsomt, måtte King ikke være i nærheden af andre dyr, Megan lavede plads til ham i sin garage, hvor han fik specialkost i håb om, at han snart ville være stærk nok til en operation.

Selvom han var meget tynd og havde levet flere måneder i smerte, var han en meget kærlig hund. Man kunne virkelig mærke, at han var taknemmelig over at blive reddet.

Vejen til bedring var lang, og der gik seks uger, inden King var stærk nok til en operation, som skulle redde hans bækken og hale.

Lang vej igen

King har stadig lang vej igen, inden han kan flytte til en plejefamilie, men han er godt på vej.

Frem for alt, har han lært, hvordan det er at blive overøst med ubetinget kærlighed.

Han får mad hver dag og kan nyde gåture og godbidder.

Tænk, at der skulle gå så længe, inden nogen stoppede for at tage sig af det dyr, som lurede i skoven.

Alt det krævede var en person, som viste lidt medmenneskelighed.

Selvom der går lidt endnu, inden King ligner en almindelig schäfer, er forskellen utrolig siden han blev reddet.

Hvilket held at en dyreelskende fremmed fik øje på King, så han kunne reddes. Han havde formentlig ikke klaret mange dage mere i naturen selv.

Jeg håber virkelig, at King kommer hjem til en familie, som elsker ham resten af hans liv, lige som alle hunde fortjener.

Del artiklen med dine venner på Facebook, for at hylde alle dyrevenner, som gør alt for vores firbenede venner!