Zoo tvunget til at aflive små løveunger: Her er den triste årsag

Det er en trist dag for dyrepasserne og løve-moren i Odense Zoo.

For hvad der ellers skulle have vist sig at være en glædelig begivenhed med fødslen af små løveunger har taget en uventet og sørgelig drejning.

I et opslag på Facebook afslører Odense Zoo, at de desværre måtte aflive de to løveunger af en meget trist årsag:

– Øv! Det er ikke alle historier, der er lige sjove at fortælle, og det her er en af dem, vi gerne var foruden: Vi har måtte aflive løveungerne, fordi de ikke fik mælk nok af deres mor, skriver Odense Zoo og deler samtidig en sød video af ungerne, som du kan se længere nede i artiklen.

I videon ser man dyrlægen Steffen Knold, der vurderer ungernes tilstand:

– Ja, det er lidt skidt det her. De har overhovedet ikke taget på, siden vi var her sidst, konstaterer han og fortsætter:

– De har faktisk tabt sig, forklarer han.

Foto: Odense Zoo/Facebook

Ligesom nyfødte babyer er det normalt, at løveungerne også taber sig det første døgn eller to, men derefter skal de tage på.

Det har på grund af moderens utilstrækkelige mælkeproduktion ikke været muligt, og Odense Zoo måtte desværre sige farvel til de to små unger for omkring en uge siden.

Trist men nødvendig beslutning

Ifølge den presseansvarlige i Odense Zoo, Danni Larsen, så har det været en trist, men nødvendig beslutning, der ikke kunne være anderledes:

– Problemet er, at sådan nogle løver, de skal have mælk hver anden time i starten, så vi skulle enten stresse moderen hver anden time og tage hendes unger væk for at give dem mælk, eller tage dem helt væk, så hun kunne komme videre, men så vil vi stå overfor en anden problematik, der hedder, at de ikke vil lære at være løver, da de skal bruge deres mor til det, siger han til Newnser Danmark.

Det betyder, at de i fremtidene ikke vil kunne fungere sammen med andre løver.

Ifølge dyrlægen er det oftest noget, de ser hos førstegangsfødende løver, hvor de ikke kan få amningen til at fungere af den eller anden årsag, og så går det galt.

– Så er vi nødt til at gribe ind og desværre aflive ungerne. Vi kan ikke fodre dem op, for det kan praktisk ikke lade sig gøre. Var det en kat eller en hund, så kunne man prøve at give mælkerstatning, men det skal de have hver anden time her i starten, forklarede dyrlægen i videon, som Odense Zoo selv har delt på Facebook.

Du kan se det fulde opslag lige herunder eller ved at klikke på linket her:

Øv! Det er ikke alle historier, der er lige sjove at fortælle, og det her er en af dem, vi gerne var foruden: Vi har…

Posted by Odense ZOO on Monday, March 11, 2024

Hvor er det bare en trist nyhed. Det må være have været svært for både løvemoren og dyrepasserne og ikke mindst de stakkels unger, der har lidt.