1-årige tvillinger døde efter de blev efterladt i varm bil – nu skal faren have sin straf

Juan Rodriguez troede, at hans 1-årige tvillinger allerede var blevet afleveret i vuggestuen, da han trådte ud af bilen for at begynde at arbejde den 26. juli 2019. Det er i hvert fald hans version af, hvad der skete.

Tilbage i bilen sad Juans etårige tvillinger, og sidst på dagen fandt Juan dem med en kropstemperatur på over 42 grader, efter flere timer fastspændt i den stegende varme.

“Jeg har dræbt mine børn”

Juan var den, som slog alarm til politiet, da han opdagede, at børnene var i bilen.

“Klappen gik ned for mig. Mine børn er døde. Jeg har dræbt mine børn”, skulle Juan have sagt fortvivlet ifølge People Magazine.

Juan havde startet dagen med at aflevere ham og konens ældste søn i en børnehave. De mindre børn, som var bag i bilen, glemte han dog at aflevere. Ifølge Juan af ren forvirring.

Under afhøringen har Juan vist sig fortvivlet og ængstelig. Han har erkendt sin skyld, men mener, at det helt og holdent handlede om, at klappen gik ned. Han tænkte slet ikke på, at tvillingerne var i bilen.

Hustuens ord om de døde børn

Juan blev stillet for retten, og hans kone var ved hans side gennem hele retssagen, overbevist om hans uskyld.

”Det her er mit absolut værste mareridt. Alt jeg gør minder mig om mine søde, intelligente, smukke børn, og jeg kan stadig ikke fatte, at det her er sket. Selvom jeg gennemgår den værste smerte nogensinde, så elsker jeg stadig min mand”, sagde Juans hustru Marissa.

https://www.instagram.com/p/B0qkaRlDk3y/?utm_source=ig_embed

Da retten troede på Juans forklaring om, at det hele var en ulykke, fik han en betinget dom.