11 millioner mennesker døde under i nazisternes udryddelses- og koncentrationslejre under 2. verdenskrig. Seks millioner af dem var jøder.
Der er et utal af forfærdelige historier om smadrede familier, tortur og mord, end man nogensinde ville orke at læse. Men vi må forsøge.
Vi skal blive ved med at fortælle om alt det frygtelige, der skete, så det aldrig nogensinde sker igen.
Hvordan det kunne komme så vidt, vil jeg nok aldrig forstå, og man ser allerede tegn på, at det er på vej til at ske igen flere steder i verden.
Af alle de 11 millioner, der blev dræbt, har alle en historie. En historie, som er værd at fortælle. En historie uden en lykkelig slutning.
I 1953 åbnede Yad Vashem i Jerusalem. Det er et monument, arkiv og mindecenter for alle jøder, der blev dræbt i Holocaust.
De samler navne og fortællinger og giver alle, der døde, sin identitet tilbage. Den identitet, der blev taget fra dem, da de bare blev et nummer.
Den store database lader også mennesker søge efter, hvad der i virkeligheden skete med deres slægtninger. Hvis de finder noget, er det sjældent behagelig læsning.
Hagit Weinstein Mikanovsky havde brugt timevis i Yad Vashems database og søgt efter slægtninge, som var blevet dræbt. Hun havde også udfyldt sit stamtræ.
Hagit fandt to slægtninge, Eliahu og Volf Pietruszka, men hun blev lidt forbavset. Volf havde selv været i databasen. Han var sikker på, at hans bror Eliahu var død, skriver The Washington Post.
Men Eliahu havde overlevet. Han var kun 24 år gammel, da det lykkedes ham at flygte fra Polen. Eliahu troede, at han var den eneste i familien, der havde overlevet.
Efter krigen flyttede han til Israel og giftede sig. Han var overbevist om, at hans brødre Volf og Zelig samt deres forældre var døde. Det passede delvist. Zelig og forældrene var døde, men også Volf havde haft held til at flygte.
Eliahus barnebarn blev en dag kontaktet af Hagit, som havde set en Youtube-video fra Eliahus 100-års fødselsdag. Hagit og Eliahus barnebarn viste sig at være kusiner, og sammen løste de et puslespil, som havde været en gåde i næsten 80 år.
Eliahus bror Volf havde levet i Rusland. Han døde i 2011 – men han havde en søn, 66-årige Alexandre.
Da Alexandre fik at vide, at hans onkel levede, fløj han straks til Israel. 78 år efter, at Eliahu var flygtet fra Holocaust, mødte han sin nevø.
“Det gør mig så lykkelig, at i det mindste en af min brors efterkommere stadig er her, og at det var hans søn. Efter så mange år har jeg endelig fået privilegiet at møde ham”, sagde Eliahu.
Også Debbie Berman, som arbejder på Yad Vashem, blev dybt rørt over det utrolige møde.
Den tårevæddede genforening blev fanget på film – du kan se den her:
[arve url=”https://www.facebook.com/Channel4News/videos/10155430182061939/” aspect_ratio=”4:4″ /]
Del gerne artiklen for at mindes alle, der døde under Holocaust!
