104-årig ‘krudtbesse’ Dagny: “Hvis man bare går i stå, så bliver man jo dement”

Hun begyndte at blogge, efter at hun var passeret 100-års mærket, og hun blev hurtigt kendt blandt hele det svenske folk, da hun medvirkede i en dokumentarfilm om hendes liv.

Nu er den 104-årige krudtbesse Dagny “Bojan” Carlsson desuden aktuel som forfatter – og i et interview med Expressen deler hun ud af sine bedste livsråd til at holde krop og hjerne ved lige.

Og det er ingen hemmelighed, at hun er fuld af krudt i hverdagen – især når man tænker på hendes høje alder.

Den 104-årige bloggerinde Dagny Carlsson har været på alle svenske læber i løbet af de seneste år. Efter et væld af optrædener i TV og prisen som årets senior, har hun for nyligt også udgivet sit nyeste produkt – bogen Livet ifølge Dagny”, som på få dage solgte 12.000 eksemplarer.

Hun er nu blevet en landskendis i Sverige – men selv har hun en enkel forklaring på, hvordan hun holder sig så frisk.

– En nogenlunde sund livsstil hjælper. Man skal spise god mad og røre sig, siger Dagny Carlsson til Expressen.

Med det mener Dagny blandt andet, at hun går et par kilometer hver dag, at hun altid har holdt sig fra rygning og at hun ikke bryder sig om stærk alkohol.

Foto: Facebook

Dagny mener, at det gælder om at nyde livet og få det meste ud af de år, man har – hvilket også er et tip til at kunne holde hukommelsen i skak.

– Jeg har brugt hjernen, og så er den ikke stagneret. Jeg er hele tiden nysgerrig. Hvis man bare går i stå, så bliver man jo dement, siger hun til Expressen

For døden, den sidder 104-årige Dagny Carlsson ikke og venter på.

– Nej, den er så trist, at den bryder jeg mig ikke om at tænke på, siger hun til Expressen.

Synes godt om, hvis du synes, at Dagny er en inspiration for os alle!

 
 

Læs mere om...