Af alle grusomme historier jeg har skrevet om, er det her en af de værste. Men trods det synes jeg, at det er meget vigtigt at tale om lille Ella og hendes families historie.
En familie hvor livet en nat forvandlede sig til et mareridt. Nu vil moren fortælle om sin tragedie for at forhindre lignende ting sker i fremtiden.
Alt begyndte den skæbnesvangre nat den 4. februar 2007…
Den nat den 4. februar 2007 i Abilene i Texas, USA, havde Charity Lee efterladt sin lille Ella, 4 år, og hendes bror Paris, 13 år, hjemme sammen med en barnepige, mens hun arbejdede.
Det var midnat, da politiet ankom til Charitysw arbejde og fortalte, at hendes datter var blev skadet. Den panikslagne mor bad politiet om at tage hende til sin datter, men betjentene sagde, at det ikke var muligt. Moren var forvirret og kunne ikke stoppe med at gentage, at hvis der var sket noget med hendes datter, havde hun brug for sin mor. Og det var her hun var tvunget til at høre det værste en forælder kan høre: hendes datter var død.
– Det passede ikke, jeg havde efterladt hende hjemme hos sin bror og en barnepige. Og så spurgte jeg: Har min søn det godt?”, fortæller Charity.
Og her begyndte moren at forstå sandheden.
I videoen som er lidt længere nede, som stiftelsen The Ella Foundation har publiceret, kan man høre det hjerteskærende opkald som sønnen foretog til politiet. Under samtalen fortæller 13-årige Paris om den frygtelige forbrydelse han har gjort.
– Jeg har dræbt nogen.
– Tror du, at du har dræbt nogen?
– Nej, jeg ved, at jeg har gjort det. Min søster, fortæller den grædende dreng.
Ifølge BBC havde Paris tidligere overbevist barnepigen om, at hun kunne gå hjem, inden moren kom hjem. Da barnepigen var taget hjem, var han gået ind på den fireårige søsters værelse, han udnyttede hen seksuelt, han slog hende, han kvalte hende og han stak hende 17 gange med en kniv fra køkkenet.
Efter det ringede han til en kammerat og talte med ham i 6 minutter, inden han ringede 112.
Under opkaldet fik han instruktioner i at give søsteren førstehjælp, mens ambulancen var på vej. Han sagde, at han gav hende hjerte- og lungeredning, men det viste sig senere, at han ikke havde gjort noget for at forsøge at genoplive Ella.
Da Charity blev ramt af den frygtelige nyhed, ville hun dø.
Den fortvivlede mor fortæller til BBC:
“Da jeg hørte, at Ella var død, følte jeg, at mit hjerte skulle gå i en milliard stykker. Da jeg fandt ud af, at Paris var morderen, var det som om at nogen tog alle stykkerne og slog dem i stykker igen. Ved slutningen af den aften var jeg så ødelagt, at jeg aldrig troede, at jeg skulle finde de stykker for at bygge mig selv op igen.
Jeg ville dø. Men jeg kunne ikke… jeg havde en søn: Paris”.
Charity fortæller til BBC, at hun i besøgte ham hver dag i de ni måneder han var anholdt.
“Jeg var helt ødelagt, men det første jeg følte var glæde over at se min søn. Jeg løftede ham op fra stolen, mens han græd, jeg krammede ham, jeg rørte ham overalt for at sikre mig, at han var der og havde det godt.
Til sidst forstod jeg, at han ikke krammede mig, han viste ingen følelser…. han var der bare.
Jeg kiggede på ham og så ingenting i hans ansigt, i hans øjne… ingenting, INGENTING”.
“Han satte sig og spurgte mig:
– Hvad vil du gøre nu?
– Hvad mener du?
– Du sagde altid, at den eneste grund til at du skulle dræbe nogen, var hvis de havde gjort noget slem ved dine børn. Så “Hvad vil du gøre nu?”.
I det øjeblik forstod Charity, at hendes søn ikke spurgte, fordi han var bange for, hvad hun skulle gøre ved ham, men han spurgte for at udfordre hende. Og det var her hun for første gang så noget andet hos sin søn Paris. Hun så et mørke, som hun aldrig havde set hørt. Trods det sagde hun, at hun tænkte på samme måde som da hun holdt ham i sine arme for første gang, efter han var født: ‘Jeg kommer altid til at være din mor på den bedste måde jeg kan, og jeg kommer altid til at elske dig uanset hvad der sker.’
Han så sin søster forvandlet til en brændende dæmon
Charity ville tro på sønnens version som han fortalte politiet. Drengen sagde, at han sov ved siden af sin søster, da han vågnede og så Ella forvandlet til en brændende dæmon, derfor forsøgte han at dræbe dæmonen.
“I tre måneder ville jeg tro på det. Jeg ville tro, at min søn var syg. Og han er syg, men jeg troede, at han var syg på en anden måde”, fortæller moren.
Men fra han blev anholdt forvandledes Paris hele tiden til en endnu mere voldsom person.
“Jeg tror, at han bestemte sig for at tage masken af, han stoppede med at lade som om den her del af ham ikke eksisterede”, fortæller Charity.
Undersøgelser viste, at mordet ikke skete på grund af et anfald af sindssyge. Det lader til at drengen i lang tid havde søgt på nettet, hvordan han skulle myrde sin søster.
“Jeg tror, jeg græd konstant i de her måneder. Jeg tabte mig 15 kilo på 13 dage. Jeg begyndte at stamme. Det var frygteligt. I løbet af de ni måneder der gik fra Ella blev myrdet til Paris blev dømt havde jeg de mest surrealistiske, smertelige og usammenhængende oplevelser som jeg håber, at jeg kommer til at opleve”, fortæller den sørgmodige mor.
“Han er uden tvivl en psykopat”
Samme år som den frygtelige begivenhed skete, 2007, blev Paris idømt 40 års fængsel.
Efter dette afslørede Paris, at han også havde planlagt at myrde sin mor, men hvis han havde gjort det, skulle hun kun lide i 15 eller 20 minutter. Hvis han lod hende leve ville hun lide meget mere.
Når sådan noget hænder, er der mange som beskylder forældrene. Charity har en fortid med stoffer som formentligt påvirkede hendes søn, så på den baggrund føler hun sig delvis skyldig. Men hun er samtidigt overbevist om, at det som skete for hendes søn til dels er genetisk, for alle reagerer ikke så stærkt på, at de har forældre med misbrugsproblemer og som har været i andre svære situationer.
“Det er en psykopat, uden tøven”, siger hans mor.
Charity har accepteret diagnosen som eksperterne har givet hende flere gange. Nu erkender hun, at hendes søn passer ind i profilen: “De mest bemærkelsesværdige komponenter er hans totale ligegyldighed med samfundets normer, mangel på anger, ekstremt tydelige følelser sammen med narcissisme, hvilket gør han til en meget ubehagelig person nogle gange”.
At acceptere dette gav hende en form for ro, men hun kan samtidigt ikke gøre for, at hendes følelser for sin søn forsvinder.
“Jeg har accepteret det og det giver mig ro. Paris er et rovdyr. Det er som hvis jeg surfer på havet og en haj skulle se mig og tænke, at jeg er en sæl: han skal bide mig, jeg kommer til at få ondt og mit liv kommer ikke til at blive det samme igen. Men jeg kommer ikke til at hade hajen for at han er en haj”, siger hun.
“Jeg hader det Paris gjorde, men han er hvad han er”.
Efter hændelsen bestemte Charity sig for, at hendes smerte ikke skulle være forgæves, så hun startede organisationen The ELLA foundation. Gennem den organisation hjælper hun mennesker som er blevet ofre for en voldsforbrydelse og mennesker med psykiske problemer.
6 år efter tragedien og efter at have mistet Ella blev Charity gravid igen. Hendes søn Fénix har givet hende et nyt liv og en ny chance i livet.
Charity fortsætter med at besøge sin søn i fængslet, men vil have at han sidder inde hele tiden, så hun kan være sikker på, at lille Fénix kan vokse op i fred.
Efter alt hun har været igennem fortjener den her mor al den støtte hun kan få. Og hvad synes du om hendes beslutning om forsat at besøge sin søn i fængslet? Kan man elske sine børn efter at de har begået en så meningsløs forbrydelse?
Jeg håber også at Paris sidder inde hele tiden og jeg ønsker Charity et lykkeligt og roligt liv med sin søn Fénix. Del gerne hvis du er enig.
[arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=1OfzdJ0vZX8″ /]
