At børn kommer galt afsted er desværre intet nyt. Det er noget, der desværre kan findes langt tilbage i historien, men det sker også i vor dage.
Hver gang er det lige frygteligt, og jeg spørger mig selv, hvordan det kunne ske, for der må jo være mange voksne, der lukker øjnene for det.
Selvom vi taler mere om det i dag og prøver at være opmærksomme på det, er det desværre meget almindeligt, at unge lider i stilhed, og ingen tør fortælle, hvad der er sket.
At en potentiel overfaldsmand skulle være nogen i vores omgangskreds, som oven i købet er meget afholdt, er der nok ikke nogen, der kan eller vil forestille sig.
Hvad der får nogle mennesker til at blive så onde, at de kan skade et uskyldigt barn for livet, ved jeg ikke.
Men en ting er jeg sikker på. Vi må tale om, at det sker – og aldrig glemme. For hvis vi ikke kaster lys på problemet og lærer af historien, kan flere tilfælde komme til at gå ubemærket hen.
Anatoly Slivko fra det daværende Sovjetunionen var en afholdt far til to, og han var leder for en ungdomsklub for teenagedrenge.
Både børn og voksne kunne lide ham, men ingen havde nogen anelse om det, der ville blive afsløret om ham 20 år senere.
I 1961 blev Anatoly vidne til en frygtelig bilulykke. En motorcyklist, som havde drukket, kørte direkte ind i en gruppe mennesker og dræbte en ung dreng.
Drengen, som var iført den uniform, alle bar i Anatolys ungdomsklub, var dækket af blod. Der lugtede af benzin og brand.
Det var et frygteligt syn for de fleste – men den forfærdelige scene havde fået Anatoly til at føle sig opstemt. Det skulle få katastrofale konskvenser for mange unge drenge fremover.
Anatoly ville genopleve den følelse, han havde haft ved ulykken, og to år senere gav han første gang efter for sin lyst.
Hans stilling som leder i ungdomsklubben viste sig at være et perfekt udgangspunkt for at kunne begå forbrydelser uden at blive opdaget.
Fra nu af ville han en eller to gange om året udnytte en dreng, når de var på lejr.
Han begryndte med at skabe et stærkt tillidsbånd og fortalte så, at han var ved at lave en film, som han ville have, at drengen skulle være med i.
Fordi alle stolede på Anatoly, var der aldrig problemer med at lokke drengene med ind i skoven.
Fremme ved indspilningsstedet bandt han drengen med hovedet nedad, og da drengen besvimede, udnyttede han ham seksuelt. Alt blev filmet, så han kunne genopleve øjeblikket. Når Anatoly blev træt af filmen, fandt han et nyt offer.
Det var sjældent, at nogle drenge huskede overgrebet, og derfor var der heller ingen, som sladrede om, hvad der skete på Anatolys lejr.
I sin tid som ungdomsleder overtalte han 43 drenge til at komme med ind i skoven. Kun 36 kom levende derfra.
Anatoly var nemlig blevet aggressiv et par af gangene, og for at genopleve den følelse, han havde haft ved ulykken for år tilbage hældte han benzin på drengene og tændte det.
Selvom flere af de unge, der havde været på Anatolys lejr, forsvandt, gik der lang tid, før politiet tog ham ind til afhøring. Ingen kunne jo tro, at han, som var så afholdt, kunne stå bag de mystiske forsvindinger.
2. september 1985 forsvandt Anatolys sidste offer, 13-årige Sergej Pavlov. Sergej havde før bortførelsen fortalt en nabo, at han skulle indspille en video med Anatoly.
I november 1985, under efterforskningen af Sergejs forsvindin, begyndte anklageren Tamara Languyeva at se et mønster. Der var nu flere forsvundne drenge, som havde været med i Anatolys ungdomsklub, og endelig begyndte mistanken at blive rettet mod ham, skriver Murderpedia.
Men der var ikke nogle beviser, og det var først, da man havde talt med mange af drengene, som havde været med i klubben og erkendt, at de havde været med i forskellige eksperimenter, som Anatoly udførte, at han i december 1985 blev anholdt.
Blandt beviserne var drengenes sko, som Anatoly havde gemt som minder.
Anatoly blev tiltalt for syv mord, syv tilfælde af seksuelle overgreb og syv tilfælde af nekrofili. I juni 1986 blev han dømt til døden. Politiet havde fundet seks af Anatolys syv ofre.
16. september 1989 blev Anatolys dødsstraf gennemført ved skydning.
Anatoly Slivkos handlinger viser med al tydelighed, hvorfor vi aldrig må ignorere det, hvis vi mistænker, at voksne mennesker udnytter børn.
Desværre er det ikke ualmindeligt, at børn, der udsættes for seksuelle overgreb, bliver udnyttet af en slægtning eller ven af familien, og det gør, at mange børn ikke tør fortælle om det.
Hvis du har mistanke om, at nogen omkring dig bliver udsat for et overgreb, skal du altid kontakte politiet.
Del gerne denne historie med alle dine venner på Facebook.
Intet barn skal nogensinde mishandles eller udsættes for overgreb, uden at vi prøver at gøre noget.
