Dette er en historie om ubetinget kærlighed. Men også en historie om hvor uretfærdigt livet kan være. Jennifer Michelle Lake er en helt normal teenager fra Pocatello, Idaho, USA. Den beslutning, som Jennifer stod over for, var en, som ingen bør være tvunget til at tage. Specielt ikke når man kun er 17 år gammel.
Jennifer er en helt normal teenager. Hun bruger tid sammen med sine venner, og har samme drømme, som alle andre unge mennesker på hendes alder. Men Jennifers liv står ved en skillevej.
Da Jennifer begyndte at få problemer med alvorlig hovedpine, var hun nødsaget til at gå til lægen. Efter at have haft ondt i flere dage var både hun og hendes familie klar over, at der var noget galt.
Lægernes besked var brutal. Ved nærmere undersøgelse fandt man nemlig ud af, at hun havde en 2 cm stor knude i hjernen, og Jennifer blev diagnosticeret med kræft.
Hvis Jennifer skulle have en chance for at overleve, var hun nødsaget til at gennemgå en gennemgribende kemoterapibehandling.
Tiden efter hun blev diagnosticeret med kræft, var alle omkring hende i chok. Men alle støttede Jennifer med ubetinget kærlighed.
Jennifer fik senere en nyhed, som mange af os ville finde fantastisk. Da alt så mørkest ud, fik hun og hendes kæreste Nathan noget at vide, som skulle forandre alt. Jennifer var gravid.
Jennifer blev lykkelig over at modtage nyheden om sin graviditet. Men det betød også, at hun nu stod over for sit livs hårdeste beslutning.
Hendes barn ville dø, hvis hun fortsatte sin kemoterapibehanlding. Men hvis Jennifer afbrød sin behandling, var hendes chancer for overlevelse minimale.
Jennifer fulgte sit hjerte. Hun afbrød sin kemoterapibehandling, og 9 måneder senere fødte hun lille Chad Michael.
Seks dage efter fødslen blev Jennifer udskrevet fra hospitalet. Det eneste hun ønskede med resten af sit liv var, at tilbringe så meget tid sammen med sin søn i sit eget hjem. Lige efter fødslen tog Jennifer jordmoderens hånd, og hviskede: “Jeg gjorde det. Jeg gjorde min pligt.”
Da Jennifer døde den 21. november 2011, 12 dage efter fødslen, holdte hun lille Chad i sine arme.
Den kærlighed som Jennifer, og alle andre mødre føler for sine børn, er ubeskrivelig. I Jennifers tilfælde var den så stærk, at hun valgte at ofre sit eget liv.
Chad vil vokse op vel vidende, at hans mor altid holder en hånd over ham. Jennifer Lake vil altid være ved sin søns side.
Jennifer Lakes historie har rørt mange, og hundredtusinder af mennesker har fulgt hendes skæbne og kamp via blogs og sociale medier. På Facebook-siden Jenni´s Journey kan du læse mere om hendes historie og sende en tanke til hendes familie.
Dette er virkelig et bevis på, at en moders kærlighed til sit barn er ubetinget, og man vil gøre alt for at ens barn overlever – del historien med dine venner på Facebook, hvis du er enig.
