Børn er fra naturens side helt fordomsfrie, og det er først, når vi voksne introducerer dem til “voksenlivet” og vores holdninger, at de med tiden begynder at udvikle fordomme omkring deres omgivelser.
Men deres fordomsfrie sind er så dejligt, og det kommer ofte også til udtryk, når de leger. For her har drenge intet imod at med “pigelegetøj” eller piger med “drengelegetøj”, da de absolut ikke kan se noget forkert ved det. De leger med det, de synes er sjovt at lege med.
Og sådan skal det være, og burde faktisk blive ved med at være.
Men nutidens børn bliver desværre ofte pakket ind i vat af voksne, der er meget bekymrede, hvis børnene leger med en dukke, som er af det andet køn, har et anderledes udseende eller hudfarve.
Og det var præcis hudfarven og et racistisk synspunkt, som kom til udtryk, da en ekspedient blev forbløffet og gjorde sig ubehøvlet bemærket, da lille Sophia måtte vælge præcis den dukke, hun gerne ville have.
Men ekspedienten havde ikke forventet at blive sat grundigt på plads af en sej lille to-årig pige.
Episoden fandt sted i en legetøjsbutik i USA, som Brandi Benner havde taget sin 2-årige datter med ind. Sophia havde netop lært at sidde på potte, og mor Brandi og far Nick havde lovet deres datter, at hun selv måtte vælge et stykke legetøj, når hun havde brugt potten i en hel måned.
Blev bedt om at vælge en anden dukke
Men den hyggelige tur i legetøjsbutikken blev til en ubehagelig oplevelse, da Sophia havde valgt en dukke, som var mørk i hudfarven, og familien kom hen til kassen.
– Mens vi var ved at betale, spurgte ekspedienten Sophia, om hun skulle til en fødselsdagsfest. Vi kiggede på hende med et undrende blik, og så pegede hun på dukken og spurgte, om Sophia havde valgt den til en ven, skriver Brandi i et Facebookindlæg.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10210866366647730&set=p.10210866366647730&type=3&theater
Lille Sophia var selvfølgelig ikke klar over, hvad ekspedienten talte om.
– Sophia vidste ikke, hvad hun mente, så jeg fortalte ekspedienten, at det var en præmie til Sophia, fordi hun nu var pottetrænet, forklarer moderen.
Ekspedienten gav sig ikke, og valgte at henvende sig direkte til Sophia:
– Dukken ligner dig jo ikke! Vi har mange andre dukker, som ligner dig mere.
Sophias seje svar på tiltale
Mor Brandi blev vred, fordi ekspedienten blev ved med at presse på. Men før hun nåede at kommentere på ekspedientens ubehagelige opførsel, sagde lille seje Sophia noget, som gjorde Brandi stolt og ekspedienten mundlam:
– Jo hun gør. Hun er læge, ligesom jeg er læge. Jeg er en køn pige, og hun er en køn pige. Kan du se hendes pæne hår? Og hendes stetoskop?
Efter den kommentar vidste ekspedienten ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. Den racistiske ekspedient var blevet sat på plads af en lille pige, som ikke kendte til racisme, ondskab eller forskelsbehandling.
Efter episoden valgte Brandi at skrive et opslag på Facebook, hvor hun fortalte om historien, og det gik hurtigt viralt med flere tusinder af likes og delinger.
– Denne oplevelse bekræfter bare min overbevisning om, at ingen er født med en tro på, at hudfarve spiller en rolle. Hudfarve kommer i forskellige variationer ligesom hår og øjne, og hver en slags er smukt, skriver hun.
Hvor er lille 2-årige Sophia bare sej! Det er imponerende, at hun med sin ringe alder kunne lukke munden på en ekspedient, der mente, at hun ikke burde lege med en mørk dukke, fordi den ikke lignede Sophia.
Hjælp gerne med at dele denne artikel, hvis du også vil hylde lille to-årige Sophia for sit svar.
Alle børn har ret til en opvækst, som ikke bliver præget af racisme eller andre forudindtagede holdninger.