2-årige River reddes efter 6 timer lang eftersøgning

At et lille barn forsvinder er nok noget af det værste, der kan ske for en forælder. Uvisheden og rædslen bliver værre minut for minut – for man ved jo, at en 2-årig ikke kan klare sig selv. 

Da Hollian Markusen gik ind på sin 2-årige søn Rivers værelse en morgen, opdagede hun, at sengen var tom, og sønnen var væk. 

Det var begyndelsen på en mareridsagtig dag for familien. 

River blev hurtigt meldt savnet hos politiet i Portland, USA. De indledte en storstilet eftersøgning, og mere end 50 frivillige kom for at hjælpe til. 

Den amerikanske efterretningstjeneste FBI blev tilknyttet eftersøgningen, og flere politihunde blev sendt ud for at lede i det nærliggende skovområde. Politiet brugte sågar helikopter for at finde River. 

Timerne gik, og Rivers forældre blev mere og mere bekymrede. Hans far Aron havde en mistanke om, at sønnen selv havde fået åbnet døren og var stukket af. Men ingen vidste, hvilken retning han var gået i. 

6 timer efter Rivers forsvinding markerede en af hundene pludselig ved en busk i nærheden. Der var River – og han var i live. 

“Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så, at han var i live, da vi fandt ham. Det betyder rigtig meget at finde et barn i live,” siger politibetjenten Jeff Helfrich.

Drengen var nedkølet og havde fået nogle knubs. Han blev sendt på hospitalet, men allerede samme aften var han hjemme igen. 

Herunder kan du se redningen, filmet fra en helikopter, som søgte i området.

Hvilket utroligt held, at River blev reddet! Alle mennesker forstår nok den panik, Rivers mor og far må have følt, da deres søn forsvandt. Del meget gerne artiklen for at hylde de dygtige hunde, som reddede den lille dreng.

 
 

Læs mere om...