Visse mennesker lader til at synes, at det er okay at pege og hviske om nogen, der ser anderledes ud end en selv. Det er præcis det, moren Pam oplever dag ud og dag ind med sin datter Sophie, som har Downs syndrom.
En dag på en café var der to kvinder, som gjorde lige netop det. Pegede og hviskede.
Men så var det, et ældre par kom frem og gjorde noget, der rørte Pam til tårer.
Lige siden Sophia blev født, har hun skullet leve med mennesker, som så underligt på hende, pegede og hviskede. Hun er født med Downs syndrom. Hendes mor Pam var forlængst blevet vant til det, men det ændrede ikke på, at det gjorde ondt, hver eneste gang det skete.
Pam har elsket sin datter siden den dag, hun blev født, og hun kunne med det samme se, hvor kærlig og smuk datteren er. Hun håbede bare, at andre også ville se det. Det var derfor, hun blev så forundret den dag, hun og Sophia sad på en café – og hun var nødt til at skrive ned, hvad der skete.
“To kvinder, som sad ved siden af os, begyndte at stirre og hviske. Det her er noget, der sker ganske ofte for os, forstår I, fordi min datter er født med Downs syndrom. Jeg så, hvordan de to kvinder drejede hovederne for at se hende bedre, helt uvidende om at jeg stirrede tilbage på dem. I dag gik det mig på. Det gik mig virkelig på,” skriver Pam.
Netop da var der et ældre par, som begyndte at gå hen til Pam og Sophia. Hun tænkte, at det nok bare var flere fremmede, som ville se nærmere på hendes elskede datter. Men så skete noget helt andet.
Manden hilste på Sophia med en high-five og et håndtryk, og Sophia grinede og vinkede tilbage. Han så på mig med tårer i øjnene og sagde: “Jeg har en historie, jeg meget gerne ville dele med dig. Men jeg er bange for, at jeg ikke kan fortælle den uden at græde.” Jeg opmuntrede ham forsigtigt til at dele den med mig, for nu var jeg nysgerrig. Denne interaktion havde jeg ikke regnet med.
Manden fortalte til Pam, at han aftenen inden havde set nyhederne. Der havde været et interview med en mor, som for nylig havde født et barn med et svært handicap – og moren var med i nyhederne og forsvarede sin beslutning om at beholde barnet.
Den for Pam ukendte mand sagde så: “Pointen er, at du aldrig ved, hvilken påvirkning et menneske kommer til at have på verden Du kan aldrig vide, hvad et menneske kan gøre, hvis du ikke giver dem chancen,” sagde manden, så Pam i øjnene, før han gik og afsluttede med: “Du er en smuk person. Din datter er smuk. Tillykke!”
De fine ord fik Pam til at tabe mælet, og tårerne begyndte at trille. Manden var den første, der nogensinde lykønskede hende med at have fået Sophie – den første som så, hvor smuk hun er, og hvor værdifuld hun er.
Her kan du læse hele Pams indlæg (på engelsk)
Det her er så smuk en historie. Sophie er en fantastisk lille pige med masser af energi, og hun fortjener al den kærlighed, hun kan få. Del artiklen, hvis du er enig.
