Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

20-årig dør af leukæmi – hans sidste ord berører tusinder verden over

Har du nogensinde følt, at dagene bare flyver afsted, sådan at du pludselig undrer dig over, hvor al tiden blev af? Tid er noget dyrebart, som vi aldrig får tilbage igen, og mange gange reflekterer vi ikke over, at tiden faktisk er begrænset.

Pablo Ráez var en glad og sporty 18-årig med store planer for livet, indtil han fik at vide, at han ville dø af kræft. I februar i år, lige inden han døde, lagde han et billede sammen med et afskedsbrev på de sociale medier. Nu ryster han hele verden med sine tankevækkende ord.

Den 26. marts 2015 diagnosticeredes Pablo Ráez med kræftformen leukæmi. Pablo var 18 år og dedikerede megen tid til sin store interesse, idræt, samt at være ude at træne i naturen.

Efter at Pablo fik diagnosen, gik det hurtigt nedad med helbredet. Selvom han holdt humøret højt, måtte han tilbringe mere tid på sygehuset end med kæresten Andrea, familien og idrætten.

Efter en knoglemarvstransplantation og en tid med kemo begyndte Pablo at få det bedre og blev derfor håbefuld for livet. I ti måneder var han lykkelig, inden mareridtet igen overtog hans tilværelse. Leukæmien var vendt tilbage, men denne gang havde man svært ved at finde en egnet knoglemarvsdonor.

Facebook/Pablo Ráez Martinez

Pablo efter en tid med sygdommen.

Facebook/Pablo Ráez Martinez

Positiv og håbefuld, som Palbo var, så grundlagde han en bevægelse, som han kaldte for #retounmillón (udfordring en million), med målet at finde knoglemarvsdonorer i Spanien og øge bevidstheden blandt befolkningen. Han lykkedes med begge sine mål, men transplantationen, som blev foretaget i 2016, mislykkedes og Pablos liv fik sin slutning.

Facebook/Pablo Ráez Martinez

Inden han forlod livet her på jorden, publicerede han en tekst på Instagram, som lige nu bliver delt over hele verden.

Facebook/Pablo Ráez Martinez

“Jeg har tænkt på noget, som jeg vil dele med jer. Vi lever i en verden, hvor vi belønnes for, hvor længe vi arbejder. Det indebærer at vores liv bestemmes af tid. Vi lever som slaver i dette bureaukratiske system. Sagte men sikkert ødelægger vi vor planet: Vi smelter polerne, vi producerer uden kontrol, vi skaber krig, dræber mennesker og mange andre ting, som ødelægger vor jord. Og alt dette for penge.

Vi er ikke tilfredse med det, vi har, men vil hele tiden have mere. Livet bør leves enkelt: i et samfund som virkelig sørger for alle mennesker og bekymrer sig om vor smukke jord. Vi må lære os selv, hvad der virkelig er vigtigt og værdsætte det. Vi må elske mere; os selv og derefter hele verden. Man kan ikke elske andre, hvis man ikke elsker sig selv først.

Lad os alle smile lidt mere, kramme lidt mere, være fredelige og være den bedste version af os selv. Lad os være taknemmelige for at være i live og kunne vågne op hver morgen.”

 

He tenido una reflexión que me gustaría compartir con vosotros. Vivimos en un sistema de vida en el que trabajamos y ganamos dinero por tiempo, es decir vivimos por y para el tiempo. Vivimos esclavos de este sistema que se basa en la pura burocracia. El planeta se está degenerando poco a poco, lo estamos destruyendo, derretimos los polos, producimos sin control,provocamos guerras, asesinamos personas y un largo etcétera que hacen que este mundo alcance su fin y todo esto lo estamos produciendo por dinero. No somos felices con lo que tenemos, siempre queremos más. La vida se debe basar en lo básico que se necesita y vivir en un sistema que realmente mire por cada persona y por cuidar este impresionante planeta lleno de belleza. Tenemos que ser más felices y ver realmente lo que estamos haciendo por y para el mundo,tenemos que empezar a darnos cuenta de la importancia que tienen realmente las cosas y valorar las verdaderamente importante. Demos más amor, primero a uno mismo y después a el mundo. Hasta que no te quieres a ti mismo no puedes querer a los demás. Demos más sonrisas, demos más abrazos, demos más paz , demos la mejor versión de nosotros mismos. Demos gracias a la vida por darnos el gran lujo de poder despertarnos cada mañana , seamos más agradecidos. ❤

Ett inlägg delat av Pablo Ráez. (@srraez)

Pablo blev tildelt en medalje af sin hjemby for arbejdet med bevægelsen #retounmillión, men han sov ind, inden han kunne få den overrakt. Hans arbejde påvirker dog den verden, han forlod.

Pablos ord er nogle, vi alle bør læse og lade synke ind. Tiden kan vi ikke få tilbage, og derfor bør vi værdsætte de fine stunder vi får med dem, vi kan lide.

Del gerne for at være med til at sprede det vigtige budskab.

 
 

Læs mere om...