21-årige passer sine fem søskende alene: Børnene har mistet begge forældre til kræft

Ansvar er en stor del af livet. Nogle gange tager man ansvar af egen fri vilje, men sommetider må man tage et ekstra stort ansvar på sig, kun fordi man er nødt til det, og man ikke ser andre udveje.

I nogle ekstreme tilfælde kommer disse ansvarsområder i en uventet tidlig alder, og alt hvad der kan gøres er at acceptere det og gøre sit bedste for at udføre et godt stykke arbejde.

Det er lige præcis, hvad der skete for den unge pige Samantha Rodriques fra staten Florida i USA. Hun var kun 17 år gammel, da hun og hendes fem yngre søskende mistede begge forældre til kræft.

Ifølge det amerikanske nyhedsmedie ABC News døde deres mor, Lisa Smith, af livmoderhalskræft i 2013.

Deres far Alexander Rodriguez tog sig af familien derefter, men desværre blev han også syg og tabte kampen mod Lymfon tre år senere.

Lymfon, også kaldet Hodgkins Lymfon, er en form for lymfekræft, som spredes via lymferne.

Du kan blive klogere på sygdommen, og hvilke symptomer man bør være opmærksom på her.

Alt fokus på de yngre søskende

Selvom den unge pige var fuldstændig ødelagt, var Samantha meget opmærksom på, at hun var den ældste for sine brødre og søstre.

“Min virkelighed [var] jeg er 17, men det er mine brødre og søstre, og da jeg kiggede på dem, vidste jeg, at de var børn,” har Samantha tidligere udtrykt til det amerikanske medie The View.

“De er sårbare, og de har brug for en voksen, så jeg blev deres voksen”, sagde den ansvarsbevidste unge pige.

Hun var meget opmærksom på, at hendes søskende kunne sendes til statens plejesystem, og hun var derfor fast besluttet på ikke at bryde sin fars løfte til sin mor. Så hun besluttede at hun ville forsøge at gøre alt for at holde familien sammen.

Den nu 21-årige pige har brugt de seneste år af hendes liv på at sørge for at tage sig af sine søskende, Destiny på 7, Bella på 9, Michael på 12 og Brenda på 15 og Milagros, der er 16 år gammel.

Et forbillede for sine søskende

At tage sig af sine søskende er ikke Samanthas eneste beskæftigelse. Den unge pige studerer, samtidig med at hun arbejder på deltid som servitrice.

Der var ifølge The View en hel bestemt grund til, at Samantha valgte at vende tilbage til sine studier:

“Jeg kan ikke bede dem om at få succes i skolen, hvis jeg ikke har det. Så det var grunden til, at jeg besluttede at gå tilbage,” forklarede hun til The View.

Da hun talte om, hvad der synes at være en umulig tidsplan, og hendes styrke til faktisk at gøre det, sagde hun:

“Jeg får meget af den styrke fra min mor. Jeg tilbragte meget tid sammen med hende og beundrede hende så meget.”

Du kan se et videoklip med den stærke pige og hendes søskende, da de var gæst hos The View herunder:

Foto: Youtube

I Danmark er der også børn og unge, som mister deres forældre i en tidlig alder. Hos Kræftens Bekæmpelse har de en speciel side, netop dedikeret til børn og unge, der på den ene eller anden måde har den forfærdelige sygdom tæt på sig.

Del artiklen så flere kan blive gjort opmærksom på, at de ikke er alene, og at man altid kan få hjælp.