Det er ikke altid lige let at finde ud af, hvad man vil her i livet, især når man er ung. Jeg drømte om at rejse og få en karriere, efter jeg havde taget min studentereksamen. Nogle planer blev indfriet, mens andre ikke gjorde, for planer ændres over tid.
22-årige Emilie var ved at være færdig med at læse på universitetet og hun følte, at det var hendes tur til at rejse ud og se verden. Men der skete dog noget, hun aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.
Emilie Larter var næsten færdig med studierne, og havde et inderligt ønske om at komme ud og rejse. Hun pakkede sine tasker og tog til Uganda for at arbejde frivilligt i to måneder, eller det var hvertfald planen.
Emilie tog et frivilligt arbejde på et børnehjem, hvor hun blev taget imod med åbne arme.
– Det var et kulturchok at komme til børnehjemmet. Hjemmet lå i en lille landsby 25 kilometer fra den nærmeste by. Jeg fik meget opmærksomhed, eftersom jeg var en “mzungus” (en hvid person). Mine arbejdsopgaver var simple. Jeg skiftede bleer, sørgede for at børnene fik mad og legede med dem. Det var vidunderligt, siger Emilie til den engelske avis Mirror.
Efter en måned på børnehjemmet fik Emilie at vide, at en nyfødt dreng havde mistet sin mor i den nærliggende landsby. Drengen var kun fem dage gammel, og eftersom hverken han eller hans seks søskende havde anden familie, overtog børnehjemmet forældremyndigheden. Det var begyndelsen på det, der skulle ændre Emilies liv for evigt.
– Drengen hed Adam, og eftersom jeg var frivillig, var det min opgave at tage mig af ham. Han sov hos mig, og han var med mig døgnet rundt. Jeg var jo næsten nyuddannet folkeskolelærer, men det var første gang, jeg havde taget mig af en nyfødt, så jeg var hele tiden nødt til at ringe til min mor for at få tips og råd, skriver Emilie.
Situationen på børnehjemmet var kritisk. Der var ingen elektricitet eller rindende vand, og vandet kunne kun hentes op af brøndene, når solen var fremme, da det ellers ville være for farligt. Emilie tog sig af Adam, så ofte hun kunne, hvilket betød, at han græd, når hun ikke var til stede.
Men tiden gik og Emilie var nødt til at rejse hjem for at færdiggøre sine studier og tage sin afsluttende eksamen. De tog en hjerteskærende afsked og Emilie rejste hjem, men hun tænkte hele tiden på Adam.
Så snart hun havde færdiggjort sin uddannelse, rejste hun tilbage og så, hvor stor Adam var blevet. Hun blev i Uganda og hos Adam i fem måneder. Men til sidst havde hun ikke flere penge, hvorfor hun var tvunget til at rejse tilbage til England for at arbejde.
– Jeg græd hele vejen hjem og tænkte kun på, hvordan jeg skulle få råd til at rejse tilbage. Så da jeg kom hjem, tog jeg tre jobs. Jeg underviste om dagen, arbejdede på bar om aftenen og tog vagter som plejer i løbet af weekenderne. Jeg var udmattet, men efter et par måneder havde jeg penge nok til at kunne rejse væk et par uger, fortæller hun til Mirror.
Til sidst måtte Emilie erkende, at det ikke var en holdbar løsning.
– Jeg havde besluttet mig. Jeg slog også op med min kæreste. Jeg var ikke klar til at opgive de ting, jeg elskede mest i livet, og det var han heller ikke.
Emilie havde tabt sit hjerte til den forældreløse dreng, så hun tog tilbage til Uganda. Her arbejder hun frvilligt, og hun har startat en Go Fund Me-indsamling, så Adam kan blive adopteret.
Livet udvikler sig ikke altid i den retning, man har planlagt. Nogle gange bliver man overrumplet af sine følelser. Du må hjertens gerne dele denne hjertevarmende historie, hvis du også blev rørt af, at Emilie valgte at arbejde hårdt for at vende tilbage til den forældreløse dreng.
