25-årige Taela blev overfaldet – slog manden ned som forsøgte at voldtage hende

Ved højlys dag blev 25-årige Taela Davis angrebet af en fremmed mand tæt på sit hjem i Melbourne, Australien. 

Manden slog hende så hårdt, at hun faldt til jorden. Bagefter forsøgte han at trække hendes trøje af.

Men han vidste ikke, at Taela har trænet karate i 15 år og har det sorte bælte.

Da hun lå der på jorden, mærkede hun, hvordan adrenalinen pumpede rundt i kroppen. Hun besluttede sig for at kæmpe mod manden og komme levende derfra.

– Jeg nægtede at være en af de kvinder, som bliver overfaldet og voldtaget, når de er ude, sagde hun bagefter ifølge Daily Mail.

Hun kæmpede sig fri fra mandens greb og sparkede ham, så han mistede balancen. Men Taela indså, at manden ikke ville gve op og besluttede sig for at prøve at skade ham så meget som muligt, så han ikke ville få overtaget igen. 

– Jeg slog ham så hårdt, jeg kunne på næsen, så han begyndte at bløde, men han tog fat i mig igen. Da sparkede jeg ham flere gange i skridtet og maven, mens jeg skreg på hjælp. Mennesker i nærheden hørte mig og indså, hvad der foregik, hvilket skræmte manden og fik ham til at flygte, siger hun. 

Hændelsen indtraf i maj 2015, og Taela tror ikke, at hun havde været i live i dag, hvis det ikke var for hendes karate-træning.

taela
© Facebook

Hun klarede sig med to brækkede ribben, en hjernerystelse og flere blå mærker. Men havde det ikke været for karaten, kunne historien have været endt meget værre.

Manden, der ifølge Taela var omkring 180 centimeter høj og i 20-årsalderen, angreb hende bagfra. Hun hørte ham ikke komme, fordi hun havde musik i ørerne.

Senere har Taela skrevet om hændelsen på Facebook. Hun opfordrer samtidig andre til at lære kampsport, så de kan beskytte sig selv.

Sikke en vild indsats fra Taela! Jeg beundrer virkelig hendes mod i den her frygtelige situation.

Det er forfærdeligt, at voldtægter sker, og forhåbentlig skræmte hun manden så meget, at han aldrig forsøger at voldtage igen!

 
 

Læs mere om...