26-årig kvinde filmede sin fødsel og lagde den ud på nettet – nu hyldes hun af tusinder

90.088, så mange gange er Margaux Dietz’ fødselvideo blevet set i skrivende stund. Det var for cirka en måned siden, at den svenske blogger tog til sygehuset for at føde sin søn, og lige inden hun lagde sig i sengen, tændte hun kameraet for at vise omverdenen hele hændelsesforløbet.

At dele en fødsel på så eksplicit en måde kan virke vovet og endda underligt, men den 26-årige mor tager det roligt:

“Haha, så farligt er det heller ikke. Jeg viser ikke kønsdele, men for mig er det lidt skræmmende at se det her og det føles meget (overskridende, red.) privat at dele filmen. Men jeg vil stadig gøre det,” skriver hun på sin YouTube-kanal.

Nu har hyldesterne væltet ind på både bloggen og på YouTube, hvor mange skriver, at hun er en inspiration.

“Tillykke! Havde kuldegysninger (positive) over hele kroppen under hele klippet, og da han endelig kom ud, så begyndte jeg at stortude i sofaen.. Haha”, er bare en af de mange kommentarer, som moderen har fået på sin video.

Den nybagte mor forklarer, at det var den mest utrolige oplevelse i hendes liv. Hvad mener du om, at hun delte fødslen på nettet? Del gerne din mening i kommentarfeltet.

Exit mobile version