Coronavirussen har påvirket næsten alle, og tvunget mange til at bringe store ofre. En af de mest almindelige er at holde afstand til mennesker, som man elsker. Det kan være fint, hvis man ved, at det kun er for en periode, men noget andet er, hvis man risikerer aldrig mere at se personen, som man elsker.
Fozia Hanif, 29, var blevet testet positiv for covid-19, da hun var gravid. Da vandet gik var det med at skynde sig ind på fødestuen, hvor hun fødte en lille søn.
Fozia fik dog ikke oplevet den hyggelige stund efter fødslen, hvor barnet ligger på morens bryst. Efterson Fozia var testet positiv for coronavirus, blev hun overført til intensivpleje på Birmingham Heartlands Hospital. Der døde hun bare seks dage senere, skriver The Sun.
Fozias familie fik besked på at komme og sige farvel til den nybagte mor, som aldrig havde holdt sit barn.
Hendes knuste mand, Wajid Ali, fortalte til ITV News: “Hun var rigtig glad, hun fik et babybillede, som de (sygeplejerskerne, red.) udskrev for at give hende.
Nyheden er blevet spredt meget i de britiske medier og har skabt stærke følelser blandt indbyggerne Storbritannien.
“En sørgelig historie. Moren kunne ikke røre ham, de viste ham bare frem på billeder. En ung mor døde af coronavirus nogle dage efter fødslen og fik ikke chancen for at holde barnet”, skriver en af dem, som har delt Fozias tragiske skæbne på de sociale medier.