3-årig dreng død: Blev kørt over af sin far

Treårige Albie blev kørt over af sin fars teleskoplæsser og erklæret død på børnehospitalet i 2022. Nu har retten behandlet sagen.

Derudover fortæller drengens mor for første gang åbent om den frygtelige sommerdag, der ændrede hendes liv for altid.
– Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på det. Jeg er stadig fanget i det øjeblik, siger hun til Manchester Evening News.

Albie Speakman var som enhver anden treårig dreng – fuld af livsglæde, eventyrlyst og glad for strandture og boldspil. En sommerdag i 2022 var han hjemme på sin fars gård. Han kastede pinde til hundene, mens hans far arbejdede med at flytte poser med flis ved hjælp af en teleskoplæsser.

Men pludselig skete det utænkelige. Ulykken fandt sted i Bury, en by i grevskabet Greater Manchester i England. Faren hørte pludselig et bump inde fra maskinen – og da han vendte sig om, blev han ramt af en isnende frygt. Albie var blevet kørt over. Han blev straks kørt til børnehospitalet i Manchester, men hans liv stod ikke til at redde.

Moren taler ud om tragedien

Nu har Albies mor, Leah Bridge, valgt at stå frem og fortælle åbent om sin sorg. Selvom tiden er gået, har smerten ikke fortaget sig.

– Det føles, som om det skete i går. Som om jeg er frosset fast i tiden. Jeg kommer ingen vegne. Jeg tænker stadig: Hvad så han? Hvad sagde han? Var han bange? Jeg ved det ikke, for jeg var der ikke, fortæller Leah Bridge til Manchester Evening News.

I retten nægtede faren sig skyldig i grov uagtsomhed og uagtsomt manddrab, men erkendte, at han havde overtrådt loven om sikkerhed på arbejdspladsen. Maskinen var defekt, hvilket bidrog til ulykken. Han blev frifundet for de mest alvorlige anklager, men dømt for brud på sikkerhedsreglerne.

“Jeg føler, at Albie er blevet svigtet”

Leah Bridge er dybt skuffet over rettens afgørelse og sin tidligere partners rolle i tragedien.

– Jeg føler, at Albie er blevet svigtet. Jeg er så skuffet. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op, siger hun.

Dagen, hvor hendes søn døde, vil for evigt hjemsøge hende. I retten forklarede hun, at hun har bedt til Gud om at bytte plads med sin afdøde dreng.

– Det føles stadig ikke virkeligt. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på det. Jeg er stadig fanget i det øjeblik.

Hvil i fred, Albie Speakman. Alle vores tanker går til familien i denne svære tid.

 

Læs mere om...