Heather Duckworth er på mange måder en mor som alle andre mødre, men en ting gør at hun skiller sig ud.
Hun mistede sin unge søn for nogle år siden, og derfor deler hun nu et vigtigt budskab til alle forældre.
Heather delte sin historie på Facebook under rubrikken “Den blå plet”. Når du læser det forstår du, hvorfor det har ramt så mange lige i hjertet.
Alt begyndte da Heather samlede en klump slim op fra gulvet, som hendes datter havde tabt. Pludseligt blev alt så tydeligt for hende…
Hendes datter gjort sit bedste for at fjerne pletten som opstod, men Heather overtog snart og hjalp til.
Hun brokkede sig lavmælt og var irriteret over situationen, men pludseligt indså hun, at pletten ikke var værd at være sur over.
Hun huskede 14 år tilbage i tiden. Da var Heather mor til toårige trillingedrenge og en fireårig lille dreng. Hun havde endnu ikke fået sin datter.
Lige den her aften kæmpede hun for at få alle drengene i seng. Med fire små børn i huset var livet en ren tornado af aktivitet – der fandtes ingen ende på kaosset.
Hun tilbragte det meste af sin tid med at jage efter børnene, det føltes som om hun forsøgte at forhindre en tredje verdenskrig.
“Mine hænder var fulde, men det var mit hjerte også”.
Da aftenen begyndte at nærme sig den dag for 14 år siden, havde alle børnene fået aftensmad og været i bad. Heather skulle bare samle det sidste op på børnenes værelser og fjerne nogle små ting.
Børnene havde radioen på højeste volume og sang og dansede, de hoppede rundt og havde det sjovt som sædvanligt. Dette var dog sidste gang denne type af feststemning skulle ramme huset af flere årsager.
For midt i kaosset kiggede Heather ned på gulvet og så noget på tæppet. Det var en stor, blå plet.
En af trillingerne, Jacob, stod på gulvet og holdt en kuglepind som var gået i stykker – blækket var kommet på gulvtæppet. Det var også på hans pyjamas, på hans krop og på alt andet i rummet.
Heather så rodet og var mildt sagt frustreret. Bægeret flød over.
“Jeg blev så utroligt vred og tog min søn ud på toilettet for at vaske ham. Min mand begyndte at skrubbe de lyseblå pletter på tæppet. Tårer af frustration trængte frem i mine øjne. Jeg var bare så træt. Og vred. Meget vred. Jeg var ikke vred på min søn – som var blå som en smølf – men vred på mig selv, fordi jeg havde efterladt kuglepinden et sted, hvor mit lille barn kunne nå den”, siger moren og fortsætter:
Vi havde boet i huset i seks måneder og nu var tæppet helt ødelagt. Vi skrubbede på den der plet i over en time den aften, men den var der stadig”.
Heather og hendes mand bestilte professionelle rengøringsfolk, men til ingen nytte.
Frustrationen voksede
Pletten fortsatte med at gå hende på nerverne og hun blev vred hver gang hun så den.
“Den fik mig til at føle mig vred og irriteret over, at jeg efterlod kuglepinden et sted, hvor min lille søn kunne nå den, det føltes som om jeg var mislykkedes som mor. Den blå plet fremkaldte meget negativt i mit liv. Jeg hadede den”, fortæller Heather.
Frustrationen over pletten fortsatte med at vokse, indtil den pludseligt forsvandt – på et øjeblik.
Den lille dreng som havde ødelagt kuglepinden blev diagnostiseret med kræft. To år efter Jacob fik sin diagnose døde han.
Jacob var nu borte, men den blå blækplet fandtes stadig i rummet.
“Den er der stadig… og nu…. den er en konstant påmindelse om min søn. Men den er også en konstant påmindelse om noget så trivielt… noget så lidt vigtigt i livet”.
Heather vil have, at alle mødre skal indse, at der kommer til at dukke problemer op, når børnene er små. Disse problemer kommer til at fortsætte, selv når børnene bliver ældre.
I dag er den blå plet en konstant påmindelse om, at livet er rodet, men det er det som gør det værd at leve.
En konstant påmindelse om ikke at blive vred over de små ting. En konstant påmindelse om, at “ting” ikke er vigtige, men mennesker er.
En konstant påmindelse om, at ulykker sker. En konstant påmindelse om at slippe de små ting og holde fast i det som er vigtigt.
Heather kalder rodet en “velsignelse i forklædning” og hun medgiver, at hun ville leve med en million af de blå pletter, hvis det indebar, at hun kunne få en dag mere med sin søn.
Hun vil minde mødre og fædre rundt om i verden om, at de ikke skal være så selvoptaget og stresse over alt det som sker omkring dem – for så glemmer de at nyde de små ting i livet, som nogle gange kan føles frustrerende.
Heather fortsætter med at vaske og skrubber pletter væk efter sine børn – men når hun sidder der og slider, forsøger hun at huske tiden, hvor hun var på sygehuset med sin lille dreng.
Den blå plet gør ikke længere nogen forskel, i det mindste ikke som den gjorde tidligere. Så fokuser på de vigtigste ting i livet og bliv ikke alt for frustreret, når dine børn roder og de efterlader små spor efter sig.
Det spiller ingen rolle om deres tøj er en smule beskidt, om der er en pyjamas på gulvet eller blå pletter på gulvet – det er et bevis på, at vi gjorde noget rigtigt på vejen. Vi havde børn.
Synes godt om og del disse vigtige ord videre, hvis du er enig med denne mor!