6-årig dreng starter i skole igen efter 900 dages kræftbehandling

Den første skoledag er altid noget specielt. På grund af coronapandemien har mange skoleelever imidlertid ikke været i stand til at deltage i undervisningen ved personligt fremmøde det sidste års tid.

Men nogle børn kan ikke gå i skole i lang tid af andre grunde – eksempelvis på grund af sygdom. Det gjorde sig også gældende for 6-årige Nathan Herber, der ikke kunne gå i skole i næsten 3 år.

Da han endelig den 25 marts kunne komme tilbage i skole i Rochester, Minnesota, blev han mødt af sine klassekammerater og lærere, som alle var meget glade for at se ham.

I september 2018 led Nathan af en vedvarende kighoste. I den forbindelse opdagede læger på Mayo Clinic i Kasson, Minnesota, USA en vækst i hans bryst.

– Min kone og jeg var ødelagt. Vi holdt ham og græd hele natten, fortæller Andy, Natans far.

– Det var den værste nat i mit liv.

Den følgende dag gennemgik han flere tests og scanninger. Nathan blev til sidst diagnosticeret med Non-Hodgkin-Lymphon. På det tidspunkt var han kun fire år gammel. Han startede i kemoterapi fire dage efter at have modtaget diagnosen.

Komplikationer

Nathan modtog oral kemoterapi samt væskeindsprøjtninger med kemobehandling derhjemme, men måtte tage til Mayo Clinic for mere omfattende behandlinger. I slutningen af ​​2018 var hans immunsystem så svagt, at han knapt kunne åbne sine gaver til jul.

Komplikationerne blev værre, og han måtte indlægges.

– Han så på mig og sagde: ”Vil du holde om mig?”. Det var det sidste, han sagde, før han blev åndeløs, siger hans mor Becky.

Natans situation var så dyster, at Becky og Andy var villige til at prøve alt, inklusiv en eksperimentel behandling, som heldigvis fungerede.

I løbet af de næste par måneder blev Natans tilstand dog bedre.

– Jeg har været hos Mayo Clinic i 19 år, og Nathan er et af de mange mirakler, jeg har set, sagde Dr. Vilmarie Rodriguez, pædiatrisk hæmatolog og onkolog ved Mayo Clinic.

Skærmbillede

Da Natans tilstand fortsatte med at blive bedre, og han kunne gøre mere og mere, ændrede verden sig pludselig. I stedet for at møde sine klassekammerater i skolen, måtte han logge ind på et virtuelt klasseværelse.

Men den 25. marts kunne han endelig se sine venner i virkeligheden igen. Det var oprindeligt planlagt, at kun Natans klasse ville hilse på ham, da han vendte tilbage, men snart ville næsten hele skolen være der.

– Jeg er glad, fordi jeg måske kan se mine venner fra alle klasserne igen, sagde han til ABC News før den store dag. Nathan vil være tilbage i skole på fuld tid til efteråret.

– Vi fik en masse støtte, og vi var ikke alene på denne rejse, sagde mor Becky.

– Det er dejligt at afslutte en så lang vej og rejse med mennesker, der har ledsaget os gennem processen og fortjener at fejre slutningen med os.

Vi er så glade på dine vegne Nathan! Del gerne denne hjertevarme historie på Facebook.