Jon Helinski er 62 år gammel og har levet ved et busstoppested i Tampa, Florida, i 3 års tid.
Han sov tit under en kasse eller i skuret, hvor busserne standsede. De fleste bemærkede ikke engang, at han var der. Han var som en vandrende skygge.
Jons identifikationspapirer var blevet stjålet, og det var næsten umuligt at få ny identifikation for ham, fordi han oprindeligt var fra Polen og nu var helt alene i verden.
Han havde forsøgt at ansøge om midlertidig bolig hos Florida Community Housing Solutions Center, men fordi han ikke kunne bevise sin identitet, var det udelukket – bostedet ville ikke have ham ind.
Jon var havnet i en ond cirkel – så snart der tændtes et håb, var myndighederne der og slukkede det hurtigt igen. Intet kunne lade sig gøre uden et personnummer.
Men Charles Inman, en lokal socialarbejder, hørte Jons historie, og han ville hjælpe. Charles arbejdede i samfundsorganisationen DACCO og gik ind for at forsøge at gøre noget.
Politibetjenten Daniel McDonald fra Tampa Police Department ville også hjælpe. De to udgjorde et godt hold og var fast besluttede på at hjælpe Jon ud fra den onde cirkel, han var i.
Charles sagde om at have mødt Helinski for første gang:
“Situationen så meget svær ud, og jeg var ikke sikker på, hvordan det kunne løses.”
“Men hvis det mislykkedes, ville det betyde, at vi ville efterlade en 62-årig mand på gaden, og det kunne betjenten Daniel McDonald og jeg ikke acceptere.”
Jon er født i Polen, og det gjorde det endnu sværere for ham at få et nyt ID. Men Charles og David havde en plan.
Først skaffede de ham et midlertidigt ID-kort hos skattemyndighederne. Charles kørte selv Jon derhen i sin bil.
Med ID-dokumenterne på plads kunne Jon få en fødselsattest fra den amerikanske stat.
Snart begyndte brikkerne at falde på plads. De kunne få ham til et møde med de sociale myndigheder og finde ud af, hvilke muligheder de havde.
Men det store chok kom, da man så Jons gamle og glemte bankkonto.
De gik til banken og indså, at der var tikket mange penge ind på den glemte konto: checks fra de sociale myndigheder og lidt andre penge.
Summen på kontoen var nok til, at Jon kunne købe sit eget hjem, og han bor nu i det område, hvor Charles Inman arbejder.
Pludselig er hans fremtid langt lysere og mere sikker!
Betjent McDonald siger:
“Han har nu penge til at flytte ind i sit eget hjem … Han fortjener det. Han er en meget god, fin og oprigtig mand”.
En stor tak til disse to mænd, som gjorde det muligt for den hjemløse mand at forandre sit liv til det bedre.
Nogle gange er to udstrakte hænder alt, der skal til for at skabe forandringer! Personer som orker at gøre det lille ekstra for at hjælpe andre – I er mine helte!
Vær sød at dele denne dejlige historie med dine venner og familie!