At gå på loppemarked synes jeg altid er sjovt. Nogle gange finder jeg ingenting, men sommetider lykkes det faktisk at gøre et godt kup på lamper, porcelæn eller mindre møbler.
En, som også elsker loppemarkeder, er pensionisten Emil Knodell, som ofte besøger loppemarkeder. Denne gang var det salg fra et dødsbo, som han tog til i håb om at finde noget spændende.
Men da han kom frem var der et møbel, som straks fangede hans opmærksomhed. En gammel smuk kommode med marmorplade fra slutningen af 1800-tallet.
Emil havde gjort et ægte kup i forhold til, at den kun kostede ham 100 dollar, svarende til 670 kroner. Tanken var, at den ville passe fint i spisestuen.
Fandt skjult skat
Til at hjælpe med at få kommoden fra huset til sit eget, havde han vennen Jeff Allen. De hjalp hinanden med at få kommoden i bagagerummet, men så hørte de noget underligt.
Det viste sig, at det antikke møbel gemte på en hemmelighed. Der var nemlig et skjult rum – som desuden skjulte en rigtig skat.
Emil åbnede rummet og troede dårligt sine egne øjne.
– Der var ringe, diamanter, guld. Alt muligt. Det var et ægte adrenalinkick, begge blev chokerede i nogle sekunder, fortæller Jeff til ABC News.
Afleverede alt tilbage
Emil havde jo faktisk købt kommoden, men han havde, sekundet han så det hele, besluttet sig for at gøre det eneste rigtige.
Sammen med Jeff gik han tilbage til huset og afleverede alle værdigenstandene til ejeren.
”Ville ikke føles rigtigt”
– Jeg købte kommoden, men jeg købte ikke de her ting. Havde jeg beholdt dem, ville det ikke føles rigtigt, det ville føles mere som en byrde end noget andet, fortæller Emil til ABC News og fortsætter:
– Jeg er en gammel marinesoldat og forsøger bare at gøre hvad der er rigtigt.
Emil og Jeff afleverede ikke bare tingene tilbage. Det lykkedes vennerne at finde den retmæssige ejer, som var søn til manden der døde. Ikke engang han vidste, at der var et skjult rum i kommoden, som han havde set allerede i barndommen.
Det her var virkelig fint gjort af Emil og Jeff!
Del artiklen hvis du synes, at de handlede på den rigtige måde ved at aflevere værdigenstandene tilbage.