7-årig er ved at blive bortført af fremmed mand – så gør 12-årig det som ingen anden turde

Hvert år rapporteres cirka 460 000 børn forsvundet i USA, ifølge Global Missing Kids. Nogle bortføres aktivt af kidnappere med en afskyelig dagsorden, men en del føres bort ved den uheldige tilfældighed, at de befinder sig i en bil som bliver stjålet.

Sådan kunne det være gået for syvårige Molly Weiler, hvis biltyven havde gennemført sin plan. Heldigvis blev han stoppet af en frygtløs tolvårig, som nægtede at lade gerningsmanden flygte.

Mor til to Brandie Weiler, fra amerikanske Williamsburg, Virginia, vidste, at hendes tolvårige datter havde ben i næsen. Men at hun skulle være en ægte helt og beskytter, havde hun ikke forventet.

Brandie havde sine to døtre i bilen – Maddie, tolv år, og Molly, syv år, da de blev vidne til et sammenstød mellem to andre biler, hvilket Fox News har skrevet om.

Moren kørte straks ind til siden og standsede bilen for at ringe efter hjælp og se, om der var noget hun kunne gøre for de involverede, indtil redningstjenesten nåede frem.

I mellemtiden sad døtrene tilbage i bilen, og det var da en mand så sit snit.

12-årig slog og sparkede gerningsmanden

Manden, som havde forårsaget sammenstødet, løb mod Brandies store varevogn og rev en bildør op for hurtigt at sætte sig i førersædet.

Syvårige Molly blev bange og skreg, men hendes tolvårige storesøster reagerede instinktivt og lynhurtigt.

Jeg kastede mig bare ud i det. Det eneste der fór gennem mit hoved var “Han er en psykopat, og han skal ud af bilen”, fortæller Maddie. 

Tolvårige Maddie begyndte at slå og bide manden, så han umuligt kunne starte bilen. Imens skreg Maddie til sin syvårige søster, at hun skulle tage selen af og forlade bilen straks. Molly gjorde som storesøsteren sagde og forlod bilen.

Maddie slog gerningsmanden så mange gange, at det ikke lykkedes at forlade parkeringspladsen. I mellemtiden skreg hun højt for at trække opmærksomhed til bilen.

Lykkedes at holde på manden til politiet kom

Snart var politiet på stedet og kunne tage over, og takket være Maddie var gerningsmanden stadig på stedet. Ifølge HrtWarming var politiet nødt til at anvende en strømpistol for at berolige manden, inden de kunne pågribe ham og tage ham med på stationen.

Efterfølgende er tolvårige Maddie blevet hyldet som en helt af både sin mor og politiet. Selv har hun sagt, at fordi hun er en hestepige, så var det intet problem at håndtere manden, fordi hun normalt ved, hvordan man får styr på en stor, vild hest.

Exit mobile version