Det, som skulle have været en dejlig dag på søen med familien, blev forvandlet til et mareridt.
Syv år gamle Bentley Mehringer fra Duncan, Oklahoma, befandt sig på en af to både i Kingsland, Texas med sin familie, da en af bådene pludselig eksploderede.
– Ingen forstod, hvad der var sket, så der var øjeblikkelig panik, sagde Breanna Sullivan, Bentleys mor til The Duncan Banner.
Breanna fortæller, at Bentley og hans to yngre kusiner var længst nede ved bådens sovepladser, da den eksploderede.
To familiemedlemmer og en hund røg op i luften, inden de faldt i vandet.
Breanna gik i panik, da hun ikke så Bentley med det samme, men senere har hun fået at vide, at det var for at hjælpe hans to yngre kusiner til at flygte fra eksplosionen.
– Han hørte sin farbror råbe, at de skulle komme ud. Han fortalte, hvordan han sendte de to piger foran sig, fordi han ikke ønskede, at de skulle komme til skade. Hans farbror tog imod børnene og kastede dem i vandet, inden han reddede sig selv, siger Breanna og fortsætter:
– Da Bentley lå der, kiggede han på mig og sagde “Mor, skal jeg dø?” Det var nok der, jeg brød helt sammen, han græd slet ikke, men jeg græd højt, fortæller hun.
Bentley blev fløjet til et sygehus i Austin, hvor han blev behandlet for anden – og tredjegradsforbrændinger.
Selvom det var en hård tid, så blev Bentleys tilstand bedre, og efter en uge på sygehuset kunne han fortsætte sin bedring derhjemme.
En indsamling er blevet startet for at hjælpe familien med at betale for de udgifter, som opstod mens Bentley lå på sygehuset.
“Det er en overvældende følelse at vide, at der bogstavelig vis findes hundredvis af mennesker, som ville smide alt for at hjælpe, når man er i nød,” skrev Sullivan på Facebook og fortsætter:
“Vi vil heles, og økonomien vil løse sig med tiden. Lige nu er vi bare taknemmelige for vores liv, og alle de mennesker som er i det.
Bentley, du er en helt.
Del dette for at sende varme tanker til Bentleys fortsatte bedring.