7-årig søger job hos internationalt firma – tror ikke sine egne øjne da hun læser svaret

7-årige Chloe har lidt mere drivkraft end andre børn – hun vil arbejde hos Google. Derfor beslutter hun sig for at sende en jobansøgning til teknikgiganten inspireret af sækkestole og rutsjebaner. Et så inspirerende brev, at en af Googles højeststående chefer personligt følte, at han måtte svare.

Det er Chloe fra Hereford i Wales, som sendte et håndskrevet brev til “Googles chef” og fortalte om sit ønske om at arbejde for teknikgiganten for at få svar fra selveste Googles administrerende chef Sundar Pichai.

Ifølge Business Insider havde Chloe Bridgewater besluttet sig for at skrive en jobansøgning for fremtiden efter at have diskuteret job med sin far. Han havde fortalt om de verdenskendte fordele ved at arbejde hos Google, hvor man blandt andet kan sidde på sækkestole og køre på rutsjebaner. Selvfølgelig var det noget, der lokkede 7-årige Chloe, hvorfor hun besluttede sig for at søge job. 

Hun begyndte brevet med at præsentere sig og forklare, at når hun bliver større, vil hun arbejde hos Google. Men som en hvilken som helst anden fornuftig 7-årig sørger hun for at holde sine døre åbne ved også at fortælle: “Jeg vil også arbejde på en chokoladefabrik og svømme til de olympiske lege.”

Hun fortsatte med at fortælle om sin interesse for computere og computerspil, men også om sine evner i stavning, læsning og matematik. Så fortæller hun, at hendes far beretteede for hende: “Hvis jeg fortsætter med at være dygtig og lære, får jeg en dag muligheden for at arbejde hos Google”. 

Chloe forklarer også, at selvom hun ikke ved, hvad en jobansøgning er, mener hun, at “et brev må kunne gøre det”.

Bildkälla: Andy Bridgewater

Utrolig sødt, ikke? Især fordi hun kun havde skrevet et enkelt brev før. Det var til julemanden. 

Men det måske mest fantastiske var, at hun få dage senere fik et svar, signeret af “Googles chef”, Sundar Pichai. I brevet fortæller han hende: “Jeg er glad for, at du kan lide computere og robotter og håber, at du vil blive ved med at lære om teknik”. Brevet var meget positivt, og han skriver: “Jeg tror, at hvis du fortsætter med at arbejde hårdt og følge dine drømme, kan du opnå alt, hvad du vil – lige fra at arbejde for Google til at svømme til de olympiske lege.”

Sundar Pichai nægtede ikke engang Chloe et job. Han skrev i stedet: “Jeg ser frem til at få din jobansøgning, når du er færdig med skolen :)”. 

Andy Bridgewater

Ikke helt uventet delte hendes stolte far, Andy Bridgewater, hendes brev (som Google i øvrigt har verificeret, at de har modtaget og svaret på) på LinkedIn og Twitter. Chloes far fortæller, at det virkelig peppede Chloe op. Hun blev nemlig påkørt af en bil for nogle år siden.

Her har vi virkelig at gøre med en, som ved, hvor lidt der skal til for at få en 7-årig til at vokse. Det ser unægteligt ud til, at Sundar Pichai har overhalet selveste julemanden. 

Del gerne videre for at hylde dette simple og fine initiativ fra Googles chef, som betyder så meget for Chloe.