1. september 1939 blev startskuddet til 2. verdenskrig, da tyskerne angreb Polen. En af de første ting, der blev gjort, var at samle jøder i ghettoer.
Nazisterne begyndte at bygge koncentrationslejre for at kunne sætte “Generalplan øst” i gang. Planen: En etnisk udrensning af jøder, romaer, homoseksuelle og handicappede.
Den første koncentrationslejr blev bygget allerede i 1933 for at huse politiske fanger.
Mellem 1937 og 1939 blev der opført koncentrationslejre for fuld kraft, og ved krigens afslutning i 1945 fandtes der 730 koncentrationslejre.
Fangerne blev brugt som arbejdskraft i industrien, hvilket tyskerne havde et stort behov for under krigen. Målet for nazisterne var at udrydde alle Europas jøder.
Auschwitz bestod af tre dele, hvor Auschwitz II – Birkenau var en ren dødslejr. Under 2. verdenskrig blev 1 300 000 personer sendt til Auschwitz. 1 000 000 millioner mennesker blev dræbt – heraf 1 000 000 jøder.
Min farmor kom til Sverige med de hvide busser. Hun vejede 30 kilo. De hvide busser blev sendt afsted af den svenske greve Folke Bernadotte for at redde skandinaviske krigsfanger efter krigens afslutning.
Busserne var hvide med røde kors påmalet, så de ikke skulle blive bombet.
Mellem 15 000 og 30 000 personer blev reddet, hvoraf de fleste var skandinaver, men under de sidste uger af krigen brød krigsadministrationen sammen, og de hvide busser tog alle med.
Mindst 4 000 jøder skal have været blandt de, der blev reddet.
I 1932 blev min onkel Moses født. Han måtte, fra han var 5 år, arbejde på en glasfabrik styret af SS (Schutz-Staffeln).
Ironisk nok betyder SS “beskyttelsesvagter” og var fra starten Hitlers egne livvagter, men blev siden en paramilitær afdeling, som adlød Hitler under 2. verdenskrig.
Glasfabrikken lå nær SS’s hovedkvarter i den polske by Piotrokov, hvor Moses blev født. Børn var god arbejdskraft, fordi deres små hænder kunne pudse glas, som voksenhænder var for store til.
I tre år måtte han arbejde på fabrikken, før han sammen med sin mor Miriam blev sendt til koncentrationslejren Ravensbrück.
Min farfar blev sendt til Buchenwald, en anden koncentrationslejr. Miriam blev myrdet, og Moses blev sendt videre til koncentrationslejren Bergen-Belsen, hvor en kvinde tog sig af ham. Hun fik senere tilnavnet “Englen fra Bergen-Belsen”.
Årsagen var, at hun tog hånd om og reddede så mange forældreløse børn. Moses blev efter krigens afslutning sendt til et børnehjem i Sverige.
Min farfar Saoul ledte i mere end et år efter krigen, før han hørte, at mange børn var blevet sendt til Sverige. Han rejste dertil og fandt sin søn.
Min farmor Rosa og farfar Saoul mødte hinanden i Sverige. Begges forældre var blevet myrdet, seks af farmors syv søskende var blevet myrdet. Farfars første kono og alle hans seks søskende var blevet myrdet.
I dag er der ikke mange overlevende fra holocaust tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi mindes, og at vi bliver ved med at fortælle, så historien aldrig gentages.
Her kan du se de frygtelige billeder, dronen har filmet:
Jeg skriver dette til minde om 6 millioner jøder og alle andre, der blev dræbt under 2. verdenskrig.
Del gerne denne historie, så den aldrig nogensinde bliver glemt.
/Ewa Dabrowski, redaktør på Newsner
