8-årig død efter hundeangreb

Efter et frygteligt hundeangreb i Florida, USA, har en 8-årig dreng mistet livet. Nu deler familien deres store sorg og chok over den tragiske hændelse.

Man kan aldrig forberede sig på at miste en, man elsker – især ikke sit barn. Men for en familie i Florida blev denne frygtelige virkelighed til mareridt, da deres 8-årige søn, Michael Millet, var ude at cykle. Undervejs stoppede han for at kæle to hunde, men det endte i en brutal tragedie, da hundene gik til angreb.

Familien forsøgte at redde ham

Familien, der var til stede og så det hele, skyndte sig hen for at hjælpe, men alt skete så hurtigt, at de ikke kunne nå at redde Michael. Han døde af sine kvæstelser kort efter.

Volusia County Sheriff’s Office har bekræftet, at den ene hund var en blandingsrace og den anden en pitbull. Ejeren af hundene er en 31-årig kvinde med en kriminel fortid, primært relateret til narkotika.

8-årig dræbt i hundeangreb

Michaels grandtante har udtalt sig til Fox35 om den forfærdelige hændelse og morens desperate kamp for at redde sin søn.

“Hun løb ud og måtte sparke og slå hunden… og forsøge at beskytte sin søn… men desværre, det… hun kunne ikke,” fortæller grandtanten ifølge Café Mom.

Michaels far, Michael Millet Jr., delte sin sorg på sociale medier:

“Jeg beder jer alle om at dele dette for mig. Jeg vil personligt takke alle, der har sendt venlige ord eller haft os i deres tanker. Det har betydet mere, end I nogensinde kommer til at forstå. Nu må vi skabe forandring. Brug #JusticeforMichael og kontakt jeres lokale og statslige myndigheder for at ændre lovene, så ingen andre skal opleve denne ufattelige smerte.”

Hundene er i politiets varetægt, mens efterforskningen er i gang.

Hvil i fred, lille ven. Alle vores tanker går til familien i denne svære tid.

 

Læs mere om...