Præcis som mange andre børn var otteårige Gizzell Ford en glad, nysgerrig og klog lille pige. Hun elskede skolen og var god til at skaffe sig venner.
Som mange andre børn skrev hun dagbog, men siderne i hendes dagbog var ikke prydet af hjerter og skriverier om, hvilken drenge hun kunne lide. Sandheden som blev afsløret i Gizzells dagbog er så grusom, at den er svær at læse.
Den 12. juli 2013 blev Gizzell, eller “Gizzy” som hun blev kaldt af venner, fundet død i sin farmors beskidte lejlighed i Austin, Texas.
Hun var blevet slået og kvalt. På hendes håndled var der spor af, at hun var blevet bundet og i hendes baghoved fandtes et sår så inficeret, at der krøb maddiker ud af, skriver Chicago Tribune.
Bare måneder tidligere havde Gizzy, hendes far og to søskende flyttet hjem til hendes farmor Helen og farfar Andre. Andre havde en alvorlig hudsygdom som gjorde, at han konstant krævede pleje og ikke kunne klare sig selv.
Helen var den som tog sig af familien, og udadtil virkede det som en venlig og kærlig familie. Men siderne i Gizzys dagbog vidnede om noget andet.
Straffet dagligt
Dagligt blev Gizzy straffet for at opføre sig dårligt. Hun skulle lave squats, stå i ubehagelige positioner og fik en beskidt sok stukket ind i munden, hvis hun så meget som sagde en lyd. Hun blev også slået, psykisk mishandlet og måtte ofte gå uden mad og vand.
Hvis hun forsøgte at drikke vand ud af toiletkummen, blev hun slået fra top til tå.
Nogle gange var hun bundet fast i sin seng og kunne ikke komme fri i flere dage.
Trods det daglige helvede, formåede Gizzy at forblive positiv. I hendes dagbog kunne man læse, at hun vidste, hun ville slippe for straf, hvis hun opførte sig ordentligt, og at hun håbede, at hun kunne vokse op og blive en klog og smuk ung kvinde.
Hun skrev også, at hun drømte om at lege med sine søskende, se fjernsyn og at hun var fast besluttet på at opføre sig, så det kunne ske. Ofte blev dagbogen opdateret nogle dage senere, hvor hun skrev, at hun igen var mislykkedes.
En dag havde hun skrevet:
”Jeg hader det her liv for lige nu er jeg virkelig dårlig til det.”
Dagen efter blev Gizzy fundet død.
Hendes krop var så sønderrevet og uigenkendelig, at retsmedicineren begyndte at græde, da hun vidnede i sagen. Dagbogen vidnede om en håbefuld pige som elskede skolen og elskede at hoppe i sjippetorv. Selvom mishandlingen gennemsyrede hendes liv.
Ifølge Chicago Tribunes journalist Steve Schmadeke, som var den som fulgte Gizzys retssag, havde hendes engang smukke håndskrift til sidst ændret sig til en urolig og sværtlæselige kruseduller.
Gizzys far døde af et hjerteanfald, inden retssagen var afsluttet, mens han sad varetægtsfængslet. Hendes farmor Helen blev senere idømt livstid for mord.
Rapporter om Gizzys sag bekræfter, at noget kunne være gjort, inden det var for sent. Men sagen faldt mellem flere stole. Bare en måned inden Gizzy blev myrdet, havde en socialarbejder været på besøg i farmorens hjem.
Del gerne Gizzys historie med alle dine venner på Facebook for at vise, at ingen børn nogensinde skal behandles dårligt eller føle sig uelsket.