Det her er historien om en pige, en pige med et stort hjerte og nysgerrighed på livet. En historie som alle bør læse. Fortællingen om Gizzell Ford er desværre sand, selvom jeg ville have ønsket, at den ikke var det.
Historien handler ikke kun om Gizzell, men om de tusindvis af børn som hver dag tvinges til at gennemleve samme mareridt.
For Gizzell endte det ikke godt, men jeg håber, at hendes historie kan være en øjenåbner, så flere børn ikke behøver gå samme hårde skæbne i møde.
Præcis som mange andre børn var otteårige Gizzell Ford en glad, nysgerrig og klog lille pige. Hun elskede skolen og var god til at få nye venner.
Præcis som mange andre børn skrev hun dagbog, men siderne i hendes dagbog var ikke præget af hjerter og historier om, hvilke drenge hun kunne lide. Sandheden som blev afsløret i Gizzells dagbog er så grusom, at den er svær at læse.
Den 12. juli 2013 blev Gizzell eller “Gizzy”, som hun blev kaldt af vennerne, fundet død i sin farmors beskidte, skadedyrsbefængte lejlighed i Austin, Texas.
Hun var blevet slået og kvalt. Rundt om hendes håndled var der spor af, at hun havde været bundet, og i hendes baghoved fandtes et sår så inficeret, at der krøb maddiker ud af det, skriver Chicago Tribune.
Bare måneder tidligere var Gizzy, hendes far og to søskende flyttet hjem til sin farmor Helen og farfar Andre. Andre havde en alvorlig hudsygdom som gjorde, at han krævede konstant pleje og ikke kunne klare sig selv.
Helen var den som passede på familien, og udefra virkede det som en venlig og kærlig familie. Men siderne i Gizzys dagbog vidnede om noget andet.
Gizzy blev straffet dagligt
Dagligt blev Gizzy straffet for at have opført sig dårligt. Hun skulle lave squats, stå i ubekvemmelige positioner og fik en beskidt sok stukket i munden så hårdt, at hun ikke kunne sige en lyd. Hun blev også slået, psykisk mishandlet og måtte ofte gå uden både mad og vand.
Hvis hun forsøgte at drikke vand fra toilettet, blev hun slået fra top til tå.
Nogle gange blev hun bundet fast i sin seng og kunne ikke komme løs i flere dage.
Trods det levende helvede i dagligdagen bevarede Gizzy sit positive humør. I hendes dagbog kan man læse, at hun kunne slippe for straf, hvis hun opførte sig ordenligt, og at han håbede på at vokse op til at blev en klog og smuk ung kvinde.
Hun skrev også, at hun drømt om at lege med sine søskende, se tv og hun var fast besluttet på at opføre sig, så det kunne ske. Ofte blev dagbogen opdateret nogle dage senere, når hun skrev, at hun igen var mislykkedes.
En dag havde hun skrevet:
”Jeg hader det her liv, for jeg er virkelig dårlig til det”
Dagen efter blev Gizzy fundet død.
Hendes krop var skadet og så ugenkendelig, at retsmedicineren begyndte at græde, da hun skulle vidne i retssagen. Dagbogen vidnede om en håbefuld pige, som elskede skolen og at hoppe i sjippetorv. Selvom mishandlingen gennemsyrede hendes liv.
Ifølge Chicago Tribunes journalist Steve Schmadeke, som var den som fulgte Gizzys retssag, havde hendes engang smukke håndskrift endt med at blive forvandlet til urolige klatter, som var svære at læse.
Gizzys far døde af et hjerteanfald i fængslet, lige inden retssagen var afsluttet. Hendes mormor Helen blev senere idømt livstid for mord.
Rapporter om Gizzys sag bekræfter, at noget kunne være gjort, inden det var for sent. Men sagen faldt mellem forskellige stole. Bare en måned inden Gizzy blev myrdet, havde en socialrådgiver været på besøg i farmorens hjem.
Vær sød at dele Gizzys historie videre til dine venner på Facebook for at vise, at intet barn nogensinde skal blive behandlet dårligt eller føle sig uelsket.
