8-årig går ind på apoteket og vil købe et mirakel – den hjerteskærende årsag får tårerne til at trille

Denne lille historie handler om kærlighed. Men ikke om kærligheden mellem to personer, der er forelskede eller skal giftes. Nej, det her er en historie om søskendekærlighed, og dens budskab er virkelig smuk.

Jeg er næsten overbevist om, at historien er fiktiv, men den var så smuk, at jeg ganske enkelt var nødt til at dele den med jer.

Denne lille pige er virkelig en heltinde, eftersom hun gør noget virkelig fantastisk for sin syge bror.

Tess var otte år gammel, da hun overhørte sine forældre tale om hendes lillebror, Andreas. Hun var udemærket klar over, at han var meget syg, og at familien ikke havde penge til hans behandling eller medicin. Familien var nødt til at flytte ind i en mindre lejlighed i næste måned, da de ikke længere havde råd til at betale for sønnens hospitalsregninger og huslånet.

Det eneste, der kunne redde den lille piges brors liv, var en meget dyr operation, og det virkede ikke som om, at forældrene kendte nogen, der kunne låne dem de penge, de så desperat havde brug for. Den lille pige hørte sin far hulkende fortælle sin kone, at “kun et mirakel ville kunne redde ham nu”.

Tess gik ind på sit værelse, hvor hun fandt en glaskrukke i sit skab. I krukken havde hun samlet småmønter, og nu tømte hun alle sine penge ud på gulvet og talte omhyggeligt hver krone. Tre gange talte hun pengene. Det var vigtigt, at hun fandt frem til nøjagtig, hvor mange penge hun havde. Hun måtte ikke lave fejl nu.

Herefter lagde hun forsigtigt mønterne tilbage i krukken og spændte låget godt fast. Så sneg hun sig ud af husets bagdør, hvorefter hun gik ned til et apotek, som hun vidste var i nærheden.

Hun ventede tålmodigt på den arbejdende apoteker i håb om, at han ville få øje på hende. Men han virkede til at have alt for travlt med at tale med en anden kunde, og han var tilsyneladende ikke interesseret i at spilde sin tid på en 8-årig pige. Hun trampede i gulvet i et forsøg på at fange hans opmærksomhed, men der skete ikke noget.

Hun rømmede sig så højt som hun kunne, men apotekeren reagerede stadig ikke.

Til sidst valgte hun at tage en krone fra sin krukke og slog den mod glasdisken. Endelig fik hun hans opmærksomhed!

“Nå, og hvad vil du så?”, spurgte apotekeren med en tydeligt irriteret stemme og fortsatte; “Jeg står lige her og taler med min bror, som er her på besøg fra Frederikshavn, og jeg har ikke set ham i flere år.”

“Okay, men jeg vil gerne tale med dig om min bror”, svarede Tess med en bestemt stemme, “han er meget, meget syg, og jeg vil gerne købe et mirakel”.

“Undskyld mig?”, svarede apotekeren.

“Han hedder Andrew, og der vokser noget ondt inde i hans hoved. Min far siger, at kun et mirakel kan redde ham. Så, hvor meget koster et mirakel?”

“Vi sælger ikke mirakler her, lille ven. Jeg beklager, men jeg kan ikke hjælpe dig”, svarede apotekeren i en lidt blødere toneleje.

“Hør nu lige her. Jeg har taget penge med, så jeg kan betale. Hvis det ikke er nok, kan jeg skaffe flere penge. Fortæl mig nu bare, hvor meget et mirakel koster?”

Apotekerens bror overhørte samtalen, og bøjede sig ned mod pigen:

“Hvilket slags mirakel har din bror brug for?”

“Jeg ved det ikke. Det eneste jeg ved er, at han er meget syg og mor siger, at han har brug for en operation, men at min far ikke har råd til at betale for den. Så derfor vil jeg bruge alle mine penge til at købe et mirakel.”

“Hvor mange penge har du?”, spurgte apotekerens bror.

“Jeg har 15 kroner og 50 ører. Og det er alle de penge, jeg har. Men jeg kan skaffe flere, hvis det er nødvendigt….”, svarede Tess, som nu havde tårer i øjnene.

“Nå…. Det var da noget af et sammentræf det her. 15 kroner og 50 ører… det er lige præcis, hvad et mirakel til en lillebror koster”, svarede apotekerens bror og fortsatte: “Kan du ikke følge mig hjem til dine forældre. Jeg vel gerne møde dem og se din lillebror. Lad os se om jeg har den form for mirakel, du har brug for.”

Apotekerens bror hed Doktor Jørgen Karlsen og var læge i Frederikshavn. Hans speciale var neurokirurgi, og han valgte at genneføre den livreddende operation på Tess’ lillebror helt gratis, og der gik ikke længe, før Andrew havde det godt igen og fik lov til at tage med sine forældre hjem.

Senere talte Tess’ forældre om, hvordan det hele var gået til.

“Denne operation var virkelig et mirakel. Jeg undrer mig dog over, hvor meget den ville have kostet?”

Tess smilede. Hun vidste præcis, hvor meget et mirakel kostede…. 15 kroner og 50 ører.

Selvom søskende til tider kan være irriterende, så vil man altid gøre alt for, at de har det godt – hvilket pigen i denne lille historie viste, da hun i et desperat forsøg ville købe et mirakel, der kunne redde den dødsyge lillebror. Du må hjertens gerne dele denne historie med din bror eller søster på Facebook for at vise dem, at du elsker dem højere end noget andet.