At se sit barn være alvorligt syg skærer i brystet på enhver forælder, og man gør alt, hvad der står i ens magt for at få barnet til at have det godt igen. Allerede ved halsbetændelse eller lidt feber kan man begynde at være lidt urolig, og hvis det var muligt, overtog man gerne selv smerten og lagde sig syg.
Tanken om, at ens barn skulle blive så sygt, at han eller hun ikke ville overleve er ikke til at holde ud.
Da Bill Kohlers søn blev syg, blev samtaler om døden uundgåeligt.
Ayden var kun ni år, da han blev ramt af en sjælden og aggressiv form for hjernekræft, diffust infiltrerende pons gliom (DIPG).
Børn, der får diagnosen, dør oftest inden for et år, skriver barncancerfonden.se.
Men de dårlige nyheder stoppede ikke der. Ayden havde ikke blot en, men to tumorer på hjernestammen.
Som enhver forælder havde gjort, prøvede Bill at gøre alt i sin magt for at prøve at redde sin søn, men ingenting hjalp.
Da han til sidst accepterede, at hans søn ikke ville overleve, lovede han ham i stedet en ting: Han ville gøre alt, hvad han kunne for at gøre Aydens sidste dage i livet så gode, som han kunne.
Han tog med sin søn ud for at møde stjerner, de tog på jagt og gik til galla.
“Vi tog hver dag, som den kom og gjorde vores bedste, hver dag”, siger Aydens mor Jennifer Zeigler til Public Opinion.
Men så kom tiden, de alle havde frygtet. Ayden fik det værre, kunne ikke længere gå, spise og fik sågar åndedrætsproblemer.
Til sidst orkede han ikke at kæmpe længere og sagde til sin far: “Jeg vil give op”.
Det er ikke ord, nogen forældre nogensinde burde høre sit eget barn sige. Hvad svarer man overhovedet?
Bill svarede det eneste, han kunne finde på:
“Jeg lover dig en ting. Hvis du har kæmpet alt, hvad du kan, så hårdt du kan, og du føler, at du har givet alt, så lover jeg dig, at det er helt okay at give op.”
Ayden døde den 22. marts i år, kun syv måneder efter at have fået sin diagnose, og han havde et sidste ønske.
Hvis mennesker samles for at mindes mig, vil jeg have, at de skal danse, synge og tage billeder,” sagde Ayden og fortsatte: “Og hvis nogen tænker på, hvordan jeg vil huskes, skal du sige, at jeg var glad, sjov, atletisk, en fighter, betænksom og uselvisk.”
Selvom Ayden er blevet en engel og ikke længere er på denne jord, lever hans minder her for altid.
Del hvis du også tror, at engle findes!
