Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

93-årige Sonja tog til gløggfest – kom hjem med tatovering

Bare fordi man er blevet ældre, behøver man ikke stoppe med at have det sjovt! Nogle tror måske, at gamle mennesker er kedelige, men det passer i hvert fald ikke på Sonja Aspestig.

Sonja er formodentlig Nordens sejeste 93-årige. I lørdags lod hun sig nemlig tatovere til en gløggfest.

– Jeg mærkede ikke noget. Det gjorde slet ikke ondt. Det var bare som en vibration mod huden, siger svenske Sonja till Expressen.

I lørdags blev Sonja indbudt til gløggfest af personalet på plejehjemmet Attendo Duvan i byen Linköping, hvor hun bor.

Hun syntes, at det ville være sjovt, at tage til et arrangement udenfor hjemmet, men hun vidste dog ikke, at festen var i et tatoveringsstudie.

Det hele sluttede med, at Sonja bad tatovøren Andreas Alf om en lille tatovering. Det blev et hjerte på det ene håndled. Da hun kom tilbage til plejehjemmet fik hun en del kommentarer fra de andre pensionister.

– Der var en, som undrede sig over, om jeg havde mistet forstanden, siger Sonja og griner.

Det her var Sonjas første tatovering – men måske ikke den sidste.

– Når jeg bliver 100 år, bliver det et stort hjerte på ryggen, siger Sonja.

Synes du også, at Sonja er verdens sejeste 93-årige? Del gerne denne artikel med dine venner!