Advarselstegn på din hud, som du aldrig bør ignorere

Psoriasis er mere end bare en hudlidelse – det er en autoimmun sygdom, der kan vise sig som skæl, pletter eller endda smuldrende negle. Det er en tilstand, der skal håndteres korrekt, ellers kan det hæmme ens livskvalitet markant.

Der findes fem forskellige typer af denne potentielt smertefulde sygdom, og for at kunne afhjælpe sygdommen er det vigtigt, at du finder frem til hvilken type, du har.

Hvis du gerne vil vide mere om psoriasis, så læs videre!

Psoriasis er en autoimmun lidelse, der fremskynder hudcellernes livscyklus, hvilket fører til en hurtig ophobning af celler på hudens overflade. Og det fører til skællende hud, rødme og betændelse.

Mayo Clinic beskriver psoriasis som “en hudsygdom, der forårsager udslæt med kløende, skællende pletter, ofte på knæ, albuer, overkrop og hovedbund.” Det er desværre ikke en sjældende hudsygdom, da mange døjer med den hver dag.

Mere end 125 millioner mennesker på verdensplan, herunder omkring 300.000 i Danmark, lever med denne “almindelige, (kroniske) sygdom,” som “kan være smertefuld, forstyrre søvnen og gøre det svært at koncentrere sig.” Tilstanden påvirker trods alt din generelle sundhed.

Selvom den præcise årsag stadig er ukendt, spiller genetik og miljømæssige faktorer en betydelig rolle.

Men var du klar over, at der findes fem forskellige undertyper af psoriasis, som hver har store sociale og følelsesmæssige konsekvenser på grund af de synlige symptomer.

Plaque psoriasis

Ifølge Sundhed.dk er dette den mest almindelige form for psoriasis, og den er kendetegnet ved tørre, kløende, hævede områder på huden (plaques) dækket af skæl. Disse områder kan variere i antal og findes typisk på albuer, knæ, lænden og hovedbunden. Farven på de hævede hudområder afhænger af hudfarven og kan hele med midlertidige misfarvninger, kendt som postinflammatorisk hyperpigmentering, især på mørkere hud. Enhver form for uregelmæssighed bør undersøges af egen læge.

Vigtige kendetegn

  • Tekstur: Tyk og skællende
  • Farve: Rød eller pink med et sølvfarvet lag
  • Kløeniveau: Moderat til alvorlig

Guttat psoriasis

Denne type ses primært hos børn og unge voksne og udvikler sig ofte efter en bakteriel infektion som halsbetændelse. Guttat psoriasis viser sig som små, dråbeformede sår på overkroppen, arme eller ben. I modsætning til plaque psoriasis er guttate-pletterne tyndere og mindre skællende.

Vigtige kendetegn

  • Størrelse: Små, dråbeformede pletter
  • Udløser: Infektioner
  • Berørte områder: Torso og lemmer

Invers psoriasis

Invers psoriasis ser man ofte i hudfolder som lysken, balderne og under brysterne. I modsætning til andre typer har den ikke den karakteristiske skældannelse. I stedet viser den sig som blanke, glatte, røde områder, der kan forværres af friktion eller sved. Svampeinfektioner er en almindelig udløser for denne form for psoriasis.

Vigtige kendetegn

  • Tekstur: Glat og blank
  • Placering: Hudfolder (hvor friktion og sved opstår)
  • Irritation: Forværres ofte af sved og gnidning

På grund af sin placering kan invers psoriasis være vanskelig at håndtere, og man kan let få svampeinfektioner. Så sørg for at holde området rent og tørt!

Pustuløs psoriasis

Denne type er mindre udbredt, men meget dramatisk i sit udseende. Pustuløs psoriasis er kendetegnet ved hvide pustler (blærer fyldt med ikke-infektiøst pus) omgivet af betændt, rød hud. Den kan ofte ses på specifikke områder som hænder og fødder eller sprede sig over hele kroppen.

Vigtige kendetegn

  • Udseende: Blærer fyldt med pus
  • Symptomer: Ofte ledsaget af feber eller kulderystelser
  • Alvorlighed: Kan variere fra lokaliseret til udbredt

Pustuløs psoriasis kræver øjeblikkelig lægehjælp. Ignorer ikke de små blærer – de kan være et symptom på noget alvorligt!

Erythroderm psoriasis

Dette er den mest sjældne og mest alvorlige type, som forårsager udbredt rødme, skældannelse og afskalning af huden, der ofte dækker store dele af kroppen. Erythrodermisk psoriasis kan være livstruende og kræver normalt hospitalsindlæggelse.

Vigtige kendetegn

  • Udseende: Intens rødme og afskalning af huden
  • Symptomer: Alvorlig kløe, smerte og hævelse
  • Udløsere: Alvorlig solskoldning, infektion eller pludselig ophør af psoriasisbehandling

Denne type psoriasis er ikke noget, du skal vente på, går over af sig selv – kontakt straks din læge, hvis du oplever ovenstående symptomer!

Neglepsoriasis

Ifølge Mayo Clinic begrænser psoriasis sig ikke kun til huden. Det kan også påvirke neglene og få dem til at fortykke, blive prikkede, misfarvede eller endda løsne sig fra negleroden (en tilstand kaldet onycholyse). Negleforandringer er ofte et tidligt tegn på psoriasisartrit, som er en relateret tilstand, der påvirker leddene.

Psoriasis kan komme i forskellige former, men at forstå dens symptomer kan hjælpe dig med at tage kontrol over sygdommen. Hvis du bemærker nogle af de nævnte symptomer, bør du konsultere en hudlæge for at få den behandling og pleje, du har brug for.

Hvordan håndterer du din psoriasis? Del det gerne med os i kommentarfeltet på Facebook. Det kan være, at du har nogle tips, som andre kan bruge.

 

Læs mere om...