Muskelgigt – eller Polymyalgia Rheumatica (PMR) – er en betændelsestilstand, der primært rammer personer over 50 år. Tilstanden forårsager udbredte smerter og stivhed i muskler og led, især i overkroppen, og bliver desværre ofte forvekslet med almindelige aldersrelaterede smerter eller slidgigt.
Ifølge Mayo Clinic bliver muskelgigt ofte ikke diagnosticeret med det samme, hvilket kan føre til forværring af symptomerne og nedsat livskvalitet. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne og reagere hurtigt.
Første tegn: Smerter i skuldrene
Hos de fleste starter muskelgigt med smerter i begge skuldre. Smerten er typisk dyb og øm og forværres ofte om natten, hvilket kan forstyrre søvnen. Mange oplever:
- Besvær med at løfte armene over hovedet – fx når man klæder sig på eller rækker ud efter noget
- En konstant, øm smerte i overarmene
- Smerter der breder sig til nakke, ryg eller bryst
Symptomerne kan udvikle sig gradvist over flere dage eller komme mere pludseligt, og derfor bliver de ofte fejltolket som almindelig overanstrengelse.
Hofter, nakke, baller, lår og overarme
Udover skuldrene giver muskelgigt ofte smerter og stivhed i andre store muskelgrupper, herunder:
- Hofter og lår – gør det svært at gå, rejse sig eller tage trapper
- Nakke – stivhed og nedsat bevægelighed
- Overarme og baller – ubehag ved løft eller længere tids siddestilling
Smerten forsvinder ikke ved hvile og bliver ofte værre efter gentagne bevægelser eller længere tids inaktivitet.
Stivhed: Et kendetegn ved muskelgigt
Et af de mest tydelige tegn på muskelgigt (PMR) er udtalt stivhed i kroppen – især om morgenen eller efter perioder med hvile.
Typiske tegn på stivhed:
- Morgenstivhed der varer mere end en time
- En følelse af, at musklerne er “låste”
- Stivhed, der letter lidt ved bevægelse, men vender tilbage efter inaktivitet
Mange beskriver, at det føles som en kamp bare at komme ud af sengen. Let bevægelse kan hjælpe kortvarigt, men uden behandling kan stivheden føre til længerevarende problemer med bevægeligheden.
Nedsat bevægelighed
Vedvarende smerter og stivhed kan over tid medføre begrænset bevægelsesfrihed, især i skuldre og hofter.
Tegn på nedsat bevægelighed kan være:
- Besvær med at løfte armene eller række over hovedet
- Problemer med at bøje sig forover eller dreje overkroppen
- Mindre fleksibilitet i hofterne, som gør det svært at bevæge sig normalt
Mange begynder ubevidst at begrænse deres bevægelser for at undgå smerte, men det kan faktisk forværre stivheden og føre til yderligere tab af bevægelighed.
Smerter i knæ, albuer og håndled
Selvom muskelgigt primært rammer skuldre og hofter, oplever nogle også ubehag i mindre led som:
- Knæ – gør det svært at gå
- Håndled – ubehag ved at skrive eller holde ting
- Albuer – besvær med at bøje armene
I modsætning til leddegigt (reumatoid artrit) forårsager muskelgigt som regel ikke hævede led eller permanent ledskade, men stivheden og smerterne kan stadig gøre helt almindelige daglige opgaver besværlige.
Tidlig diagnose er afgørende
Muskelgigt reagerer som regel meget hurtigt på lavdosis binyrebarkhormon (som fx prednisolon), og mange oplever en markant forbedring allerede inden for få dage efter behandlingsstart.
Uden behandling kan muskelgigt få alvorlige konsekvenser for både mobilitet og selvstændighed. Tidlig opdagelse og behandling kan hjælpe dig med at forblive aktiv, undgå unødvendige smerter og forebygge komplikationer.
Muskelgigt er en smertefuld og ofte misforstået sygdom, men hvis symptomerne opdages tidligt, kan de behandles effektivt.
Del gerne denne information med dine venner og pårørende, så flere bliver opmærksomme på symptomerne på muskelgigt og kan få den rette hjælp i tide.
LÆS MERE:
- Fingertest godkendt af læge advarer mod alvorlig sygdom
- Læge advarer: Derfor kan det være farligt ikke at have sex
