Det hele udspillede sig en dag i starten af august, da Lisa Lemming Jackson var ude at købe ind i sit lokale supermarked i Georgia, USA.
Da Lisa gik rundt og tog varer fra hylderne, fik hun pludselig øjenkontakt med en ældre mand. Han havde et plaget blik og så virkelig ud til at have brug for lidt hjælp.
Da hun kiggede nærmere, indså hun, at noget ikke var, som det skulle være.
Og hendes mavefornemmelse var rigtig – læs Lisas ord om hændelsen herunder:
”Har netop tilbragt 2 timer med en ældre herre i supermarkedet. Det startede bare med, at jeg smilede til ham, vi fik øjenkontakt…
Da jeg gik forbi ham, så det ud som om, han havde brug for noget. Jeg gik tilbage og spurgte, om jeg kunne hjælpe ham. Hans øjne fyldtes med tårer, og han sagde:
’Jeg har tyktarmskræft, og der er sket en rigtig forfærdelig ulykke.. Hvis jeg rejser mig fra vognen, finder alle ud af det… Hvad skal jeg gøre?’
Synet af hans tabte værdighed efterlod mig med en klump i halsen.
Jeg sørgede for, at personalet hurtigt hentede papir og underbukser. De tog ham diskret med på personaletoilettet, hvor han fik nyt tøj på.”
”Han græd og bad om tilgivelse.
Han sagde, at han var nødt til at skynde sig, fordi hans kone var alene. Da vi gik til kassen, opdagede vi, at alle hans varer var pakket og på en eller anden måde betalt.
Han græd endnu mere.”
”Han fortalte, at han havde været med i både Vietnam- og Koreakrigen, og at han elskede sit land, men ind til i dag troede han, at hans land havde glemt ham.
Vi græd, og jeg delte mine egne bekymringer og min frygt med ham… Han gav mig nogle gode råd og opmuntrede mig til at tro, at menneskeheden måske alligevel stadig bekymrer sig om hinanden.
I dag fik et jeg bevis på det.
Tak Elmer, tak Kroger og tak Gud, for lektionen og påmindelsen, jeg fik i dag.”
Jeg synes, at den her kvinde er et udmærket bevis på, hvordan så handlinger kan gøre en stor forskel.
DEL den her historie, hvis du er enig!