”Hvis du skal leve, til du er 100 år, håber jeg, at jeg lever i 100 år minus en dag, så jeg aldrig behøver at leve uden dig.”
Det er nogle rørende ord fra bjørnen Peter Plys. Men for nogle mennesker bliver det også til virkelighed.
Herbert Delaigle og Frances Delaigle mødtes på en café i Waynesboro, Georgia, da de var 16 og 22 år gamle.
“Jeg så hende hele tiden gå ind og ud, ind og ud, og jeg havde mine øjne rettet mod hende”, sagde Herbert i et interview i 2018.
“Og så fandt jeg endelig modet til at spørge hende, om hun ville gå ud med mig på et tidspunkt´.”
På bryllupsdagen ankom parret til kirken en time forsinket, hvilket næsten gjorde, at hele festen blev aflyst.
Til sidst lykkedes det at overbevise præsten om at vie dem alligevel.
Levede lykkeligt til deres dages ende
Paret levede et lykkeligt liv, de havde seks børn, og de holdt aldrig op med at dele lykkelige stunder og grin. På trods af alle de år, de vandrede side om side, lykkedes det altid Herbert at få Frances til at trække på smilebåndet.
I 2018 fejrede parret 70 år som ægtepar. Selv kunne de dårligt tro, at det var sandt.
“Jeg kunne aldrig have drømt om, at vi skulle nå så langt, og jeg håber, vi går nogle år mere”, sagde Herbert dengang.
Et år senere, den 12 juli 2019 døde Herbert Delaigle, 94, klokken 02.20 og præcis 12 timer senere klokken 14.20 tog hans kone, Marilyn Frances Delaigle, 88 år, sit sidste åndedrag.
Ifølge hans nekrolog var Herbert Master Sergeant i USAs hær og gjorde tjeneste under Anden Verdenskrig, Korea og Vietnam. Han gik på pension efter 22 års tjeneste. Hans kone sluttede sig til ham, mens han tjente under Andens Verdenskrig og boede i Tyskland i seks år.
Sammen for evigt
Selvom de ikke levede mange år mere på jorden, så er deres familie sikker på, at de stadig vandrer side om side, i evigheden.
“Det er fantastisk, hvordan de var sammen i 71 år, og nu er de sammen i himlen”, sagde deres familie i en udtalelse.
De tilføjede:
“Hvilken fantastisk kærlighedshistorie det er.”
Se mere om parrets kærlighedshistorie i videoen herunder: