Et par fra Texas var gift i næsten 60 år, inden de døde af komplikationer efter covid-19 med bare nogle sekunders mellemrum.
Ifølge oplysningerne skulle Avelino De Leon, 78, og 73-årige Anita De Leon have fejret deres 57-års bryllupsdag om bare nogle uger.
Parret som havde fire børn og otte børnebørn havde levet næsten hele deres liv sammen.
Men i juni blev Avelino og begyndte at mærke de tydelige symptomer på covid-19, skriver Kens5.
– Min far havde ofte bihulebetændelse, så vi antog, at det også var det den her gang, fortæller parrets datter Deborah.
Lagt i respirator
Deborah fortæller, hvordan hendes mor tog hånd om faren under sygdomsforløbet, men at hun pludseligt begyndte at føle sig meget træt.
Så snart de var blevet testet stod det klart, at de begge var ramt af covid-19.
Straks efter blev Avelino indlagt på sygehuset.
– Så snart de tog ham ind på akutmodtagelsen var han nødt til at komme i respirator, fortæller Deborah.
Tre dage senere, den 5. juli, var det Anitas tur til at blive indlagt.
I begyndelsen var hendes tilstand ikke lige så kritisk, men ifølge parrets børn begyndte hun at få det værre og snart blev hun også lagt i respirator.
– Vi tror, at det var det mor ville. Hun ville være tæt på far, selvom de begge var bedøvede. Men det føltes som om, at de var tæt på hinanden, siger Deborah.
Fik den frygtelige besked
Sygehuset holdt børnene opdateret hver dag, men den 13. august fik de en besked, som de havde frygtet længe. De sagde, at hverken Avelino eller Anita ville klare den.
– Vi tog beslutningen om at lade dem sove ind sammen. De ville gøre det sammen, siger Deborah og fortsætter:
– Hun ville følge med ham. Hun vidste, at han ikke ville klare den. De var uadskillelige. De døde samtidigt klokken 07:00.
Tag virussen alvorligt
Nu vil familien De Leon opfordre alle til at tage virussen alvorligt. De har fra første række set dens ødelæggelser og vil have, at andre mennesker husker på, hvor alvorlig sygdommen er.
– Hvis du ikke er ligeglad med dine naboer, skal du bekymre dig om folket, børnene, de ældre. Det er de mennesker, du skal tænke på. Hvis du ikke er ligeglad med dig selv, skal du bekymre dig om menneske omkring dig. Det handler ikke om dine rettigheder, vi skal beskytte hinanden. Vi er stadig et samfund, hvis vi ikke tænker på hinanden, hvem skal så gøre det?, siger datteren Deborah.
Så sørgeligt. Jeg kan ikke forestille mig, hvilken smerte familien går igennem. Men forhåbenligt kan de finde lidt trøst i, at parret sov ind sammen – præcis som de ville.
Hvil i fred!